Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kugleregn og kongebryllup til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kugleregn og kongebryllup

Ulla Terkelsen og Andreas Fugl Thøgersen: Vi kan sove i flyvemaskinen. 256 sider. 179 kroner. Politikens Forlag.

- Bogforside.

Kommenter Hold mig opdateret

Trods forskelligheder har journalisterne Ulla Terkelsen og Line Baun Danielsen én ting tilfælles: kærligheden til deres fag

Ulla Terkelsens navn bliver hyppigt nævnt, når de unge studerende på landets journalistuddannelser skal pege på deres forbillede.

Og hvis der er nogen, der formår at sælge faget, så er det hende. Hun elsker journalistikken, emmer af engagement og formår i den grad at sætte en scene og fortælle en historie – om krigen i Afghanistan, om kongelige bryllupper og politiske topmøder.

Således også i selskab med journalist Andreas Fugl Thøgersen, som hun har samarbejdet med om sine erindringer ,”Vi kan sove i flyvemaskinen”, der er blevet en læseværdig størrelse.

Det går over stok og sten med alverdens digressioner: fra barndommen ved Hallssti i Aarhus med udsigt over banelegemet, hvor udlængslen tidligt meldte sig, over ungdomsægteskabet og mesterlæren på avisen Demokraten i hjembyen til alverdens brændpunkter og et 45 år langt eksil – frivilligt, forstås – kun afbrudt af årene som nyhedschef på det nystartede TV 2 i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.

Annonce
Det er spændende læsning. Og underholdende. Og på en gang både polemisk og poleret.

Terkelsen er både vidende og flabet, flyvsk og eftertænksom og så afgjort en kvinde med sine meningers mod, når hun slår de provinsielle og snæversynede danskere med krabasken. Hun vil hellere diskutere samfundsanliggender, filosofiske og eksistentielle spørgsmål – og ingen kan beskylde hende for at falde i privatlivsfælden.

Hun strejfer selv sit livs smertenspunkter: skilsmissen fra sønnen Nicholas’ far, savnet ved at være weekendmor, kæresten Jørgen Grunnets død, men dykker ikke ned, og Fugl Thøgersen holder hende ikke fast.

Måske er det en pointe, fordi Ulla Terkelsen lever sit liv efter devisen solvitur ambulando: Alt løser sig i bevægelsen.

Og måske er det en skam, for der kunne godt ligge gode historier gemt i privaten. Men de kommer ikke for alvor frem, og ”Vi kan sove i flyvemaskinen” lægger dermed ikke alen til det billede, man i forvejen måtte have af Ulla Terkelsen.

Det samme gør sig i endnu højere grad gældende for Line Baun Danielsen, der lader sin bog ”Bag skærmen” åbne med den journalistiske ilddåb, hvor hun som ishockeyspillende studerende blev sportsvært på TV 2 – med Ulla Terkelsen som kontant chef – og slutter med et af karrierens højdepunkter: Kronprinsparrets bryllup i 2004.

Altså ikke et ord om fyringen fra Go’Morgen Danmark og den mentale turbulens, som det ifølge den mere kulørte del af pressen førte med sig.

Mens Terkelsens erindringer er personlige uden at blive private, er Baun Danielsens udelukkende professionelle med lange gengivelser af interview med blandt andre Bjørn Borg, Monica Lewinsky og daværende prinsesse Alexandra, som ikke rigtig fungerer i bogform.

Line Baun Danielsen forbliver på strengt faglig og dermed sikker grund i sin fortælling om sin karriere fra sportsvært over udsending til det krigshærgede Kroatien til vært for egne programmer som blandt andre Mors hammer og Linen ud.

Men selvom Baun Danielsen er en glimrende formidler, der modsat Ulla Terkelsen holder sin kronologiske sti ren og fri for svinkeærinder, bliver det en kende for distanceret, og man mærker aldrig rigtig personen bag tv-værten, der bogen igennem forbliver pligtopfyldende loyal og professionel.

Ulla Terkelsen og Andreas Fugl Thøgersen: Vi kan sove i flyvemaskinen. 256 sider. 179 kroner. Politikens Forlag.

Line Baun Danielsen: Bag skærmen. Om mine møder med kendte og ukendte og om at lave tv til stregen. 216 sider. 200 kroner. Pretty Ink.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​