Det er måske ved at være sidste udkald for at fange forbrydere fra Holocaust, siger Efraim Zuroff, israelsk historiker og leder af Simon Wiesenthal Centrets afdeling i Jerusalem. Wiesenthal Centret går nu i offensiven for at få retsforfulgt de sidste vogtere fra Nazitysklands dødslejre.
- Claus Bjørn Larsen/Scanpix.
Ritzau |
11. november 2011
Simon Wiesenthal Centret går i offensiven for at få retsforfulgt de efterhånden aldrende vogtere fra Nazitysklands dødslejre
Fortiden er ved at indhente en gruppe gamle mænd, som nu er omkring 80 år eller mere. Går det, som nazijægerne i Simon Wiesenthal Centret håber, bliver de retsforfulgt for medvirken til massemord.
De var vagter i nazistiske dødslejre under Anden Verdenskrig eller medlem af en af de såkaldte Einsatsgruppen, der var ansvarlig for massedrab på jøder, inden dødslejrene var etableret.
- Det er måske ved at være sidste gang, vi kan fange forbrydere fra Holocaust. Men der dukker stadig sager op. Så sent som for seks uger siden fik vi en ny sag. Men om to til fire år går det nok stille i stå, siger Efraim Zuroff.
Han leder Simon Wiesenthal Centrets afdeling i Jerusalem. Centret blev oprettet af den nu afdøde Simon Wiesenthal, der efter Anden Verdenskrig viede sit liv til at jagte naziforbrydere.
Zuroff fortæller, at det er sagen mod John Demjanjuk, også kendt som Ivan Den Grusomme, der har åbnet for, at fangevogterne kan retsforfølges.
I maj blev Demjanjuk i München kendt skyldig i meddelagtighed i mord på 27.900 jøder i udryddelseslejren Sobibor i Polen. Han var 91 år, da dommen faldt og blev dømt en straf på fem års fængsel. Han har appelleret og er stadig på fri fod.
- Sagen har gjort det muligt at retsforfølge lejrvagter, da de i henhold til Demjanjuk-dommen kan kendes skyldig i meddelagtighed i mord, siger Zuroff, der tilføjer, at han er i kontakt med den tyske anklagemyndighed om sagen.
I oktober sagde Kurt Schrimm, leder af det tyske anklagekontor, der tager sig af nazisager, at kontoret er gået i gang med at finde sager om fangevogtere frem.
Han sagde til medier i Tyskland, at på grund af mændenes fremskredne alder har anklagemyndigheden travlt. Den gør klar til at rejse sagerne i det øjeblik, at Demjanjuks appelsag er afgjort, hvis han altså taber.
Lejrvagter har hidtil ikke været i søgelyset. Det har mere været de store naziforbrydere. Topnazister og ledere som Adolf Eichmann, som israelske agenter fangede i Argentina og retsforfulgte i Israel for et halvt århundrede siden, og lægen Josef Mengele, der aldrig er fundet.
Derfor har vagterne ikke gjort så meget ud af at skjule sig. De har måske ikke talt om deres fortid, men har ellers levet åbent.
De, som har forsøgt at skjule sig, vil Simon Wiesenthal Centret forsøge at finde med en målrettet kampagne.
- Den går i gang om en måneds tid. Den vil blandt andet indeholde betaling af dusør for oplysninger, der kan føre til en af vagterne, siger Zuroff.
Han ved ikke, hvor mange mennesker det drejer sig om. Kurt Schrimm har talt om "færre end 1000", men Zuroff venter et lavere antal.
- Lad os sige, at der i alt var tale om 4000 mennesker. I dag er måske to procent af dem i live. Det svarer til 80. Og af dem er halvdelen måske friske nok til at blive retsforfulgt. Så ender vi på 40, siger han, men understreger, at der er tale om et "kvalificeret gæt".
Han siger videre, at de mistænkte overvejende kommer fra Tyskland og Østrig, men også fra Østeuropa.
- Kan der være danskere blandt dem?
- Jeg tvivler, siger Zuroff.
LÆS OGSÅ: Dansker blandt verdens mest eftersøgte nazister
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad