Gældskrisen bringer teknokraterne til magten

Peter Nedergaard peger på, at længslen efter ”kontorcheftyperne” samtidig afspejler en mistillid til den måde, de politiske systemer har fungeret på indtil nu med kortsigtede løsninger, som var rettet mere på at tilgodese skiftende vælgergrupper end at løse de reelle problemer.

Ifølge Johannes Andersen, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet, hører det med til historien, at lande som Grækenland, Italien og Irland alle befinder sig i en form for undtagelsestilstand, økonomisk undtagelsestilstand, og i sådan en situation vil man gå efter at få løst problemerne mest muligt effektivt for så at komme videre.

LÆS OGSÅ: Danmark vil spænde EU's livrem ind

”De ledere, man går efter, er nogle, der er gearet lige præcis til de problemer, man står over for. Når der er stærkt fokus på økonomien, er det økonomer, der er i vælten,” siger han.

Ved at pege på teknokrater som mulige overgangsfigurer risikerer de almindelige politikere heller ikke at rode sig ud, hvor de ikke kan bunde, fremhæver han.

”Den pæne udgave er, at de traditionelle politikere erkender deres begrænsninger og overlader kompetencen til dem, der har forstand på den komplicerede situation. Den mere blakkede er, at de ikke ønsker at få noget klinket,” siger Johannes Andersen – underforstået, at politikerne nødig vil forbindes med stramme nedskæringer og upopulære reformer.

Når det er sagt, glæder han sig over, at det er teknokratregeringer, der tilsyneladende favoriseres som løsninger på de ”undtagelsestilstande”, landene oplever.

”Grækenland og Italien er begge unge, skrøbelige demokratier i en europæisk sammenhæng. Den her måde at agere på viser, at de holder fast i en demokratisk kultur.”

upoulsen@k.dk