”Jeg ved ikke helt præcist, hvordan Jorden blev skabt”

”Jeg har meget nemt ved at holde fast i min tro og samtidig lade mig fascinere af naturvidenskaben. Jeg ved godt, at det for mange mennesker er vigtigt at få de to virkelighedsopfattelser til at stemme overens eller at vælge den ene vej frem for den anden. Men sådan har det aldrig været for mig. Jeg søger ikke nogen syntese mellem min tro og naturvidenskaben,” siger Martin Bak.

I 12 år har han arbejdet som lærer. Det sidste år har han været på Tommerup Efterskole, der har rod i såvel KFUM og KFUK som Indre Mission. Det kristne ståsted fornægter sig ikke. Man forkynder gerne kristendom for de 110 elever og viser kristendom i praksis. Først og fremmest sker det ved dagens morgen- og aftensang, hvor eleverne oplever de kristne værdier komme til udtryk.

Selv i fysiklokalet, hvor det ellers er de naturvidenskabelige love, der hersker, kan kristendommen også snige sig ind.

”I fysik handler det meget om at få eleverne til at se det store i naturen og relatere fysikken til deres virkelighed. Jeg vil gerne smitte dem med min egen naturvidenskabelige glæde. Men hvis vi for eksempel kommer ind på evolutionsteorien, har jeg intet som helst problem med at fortælle dem, at jeg personligt tror, at skabelsen er Guds værk,” siger Martin Bak og uddyber:

”Jeg skal åbne elevernes øjne for naturvidenskaben og de teorier, den bygger på. Men hvis jeg bliver spurgt, om jeg selv tror på evolutionsteorien, så er mit svar nej. Så fortæller jeg eleverne, at jeg tror på det guddommelige skaberværk.”

Og når man kigger på den 40-årige fysiklærer omgivet af reagensglas, kolber, syrer og baser, er man ikke i tvivl om, at han så nemt som ingenting færdes i to verdener. Om hans hals hænger nemlig et kors i sølv. Ikke et stort et af slagsen, men alligevel tydeligt nok til, at det bemærkes.

”Det er meget bevidst, at det er et kors på en centimeter og ikke syv centimeter. Det behøver ikke stå i neon. Mit kors må gerne være synligt, men det er ikke noget reklameskilt,” siger han.

Korset om halsen fik han af sin kone i gave. De to mødte hinanden for tre år siden. På et tidspunkt, hvor Martin Bak så småt var ved at indstille sig på, at han ikke nødvendigvis skulle leve i et ægteskab. Han var endnu ikke stødt ind i den rette kvinde, men pludselig en dag var hun der. Om det er et mirakel, at han mødte sin kone, står hen i det uvisse, men læreren, der til daglig formidler synlige tegn og beviser til sine elever, finder det helt naturligt også at overgive sig til mirakler.

”At Jesus er opstået, er det største mirakler af alle. Jeg erkender fuldt og helt, at det er et trosforhold, at jeg kan tænke sådan, men jeg er ikke i tvivl om, at det, som vi hører om Jesus, rent faktisk er sket. Men det er en tanke, der overskrider alle naturlove,” indrømmer Martin Bak.

Kristendommen har han med sig fra barnsben. Han er vokset op i et indremissionsk hjem i Bjerringbro tæt ved Viborg. Og samtidig med at interessen for naturvidenskab spirede i ham, har han gennem hele livet kunnet holde fast i et univers, hvor det mere handler om tro end om tegn og bevisførelse.

”For mig er det at være kristen først og fremmest at give plads til, at jeg ikke er den største i mit liv. For mig er det største en personlig Gud, som jeg kan henvende mig til – men det er ikke en Gud, der kan bevises og efterprøves via et eksperiment som de love, vi opererer efter i fysiklokalet,” fremhæver Martin Bak.

Derfor har han også meget nemt ved at overgive sig til tanken om, at han ikke kan få svar på alt.

”Om du vælger en naturvidenskabelig eller kristen forståelsesramme, så er der ingen teorier, der giver svar på alt. Naturvidenskaben er også så kompleks, at der er spørgsmål, som ikke kan besvares endegyldigt. Evolutionslæren er også kun en teori. Og jeg har det faktisk helt fint med, at jeg ikke helt præcist ved, hvordan Jorden er skabt.”

I dagligdagen lader han denne ydmyghed – at han ikke kender svar på alt og er overladt til noget større end ham selv – komme til udtryk i bønnen.

”Min kone og jeg bestræber os på at holde en andagt om morgenen, hvor vi læser i Bibelen og beder en bøn.”

kirke@k.dk