Kinas politiske system åbner sig nedefra

”I år ser vi en del uafhængige kandidater, som stiller op til valget. De bruger valget som en indgang til resten af det kinesiske politiske system. På den måde kan valget betyde, at det politiske system i Kina bliver åbnet op på et meget lokalt plan,” siger Yan.

Den kinesiske avis Global Times advarede tilbage i maj måned om, at uafhængige kandidater, som fiskede efter stemmer på nettet, kunne ødelægge det nuværende valgsystem i Kina, hvor det er ulovligt for kandidaterne at have en egentlig valgkampagne.

”Kandidaterne skal møde op til offentlige valgmøder, som er arrangeret af den lokale valgkomite. Det er anderledes end den måde, politiske kampagner fungerer på i Vesten, men det har sine fordele, da man sparer reklameomkostningerne til at drive politisk kampagne,” siger Yan Xiaojun.

I Beijing er der samlet set 50 uafhængige kandidater, som har fået lov til at stille op til valget, der bliver holdt hvert femte år. Ikke mange i betragtning af, at der er 4349 pladser i de lokale folkekongresser i den kinesiske hovedstad.

Den lokale folkekongres er det laveste, politiske niveau, der er i Kina. Det er en forsamling, der på papiret har en del magt, og som i teorien bestemmer budgettet for et distrikt, der er på størrelse med en mindre dansk kommune.

Næste trin er den regionale folkekongres, som er sammensat af medlemmer fra de lokale forsamlinger. Den regionale forsamling er dermed ikke folkevalgt. Det er niveauet over den regionale folkekongres, den provinsielle, heller ikke. Ej heller det øverste politiske niveau, den nationale folkekongres, NPC, er folkevalgt.

I øjeblikket har NPC 2987 medlemmer og fungerer som Kinas lovgivende forsamling. NPC udpeger Kinas præsident og godkender udpegelsen af Kinas premierminister.

Sådan fungerer det i teorien.

For en række medier kalder NPC for et gummistempel-parlament, som blot godkender de love, det kinesiske kommunistparti lægger frem til afstemning.

”Som parlamentsmedlem har jeg meget lidt reel magt,” sagde Hu Xiaoyan, medlem af den nationale folkekongres, til den britiske nyhedsstation BBC i 2009.

Og noget kunne tyde på, at medlemmer af den lokale folkekongres heller ikke har særlig meget at skulle sige.

”Valgene hvert tredje år til landsbychef er langt vigtigere end valget til den lokale folkekongres. Medlemmerne af den lokale folkekongres er kun til ét årligt møde, og når de skal godkende distriktets budget, får de ikke nok information om de enkelte budgetposter,” siger Yawei Liu, leder af Kina-programmet på Carter Centret, et institut, som den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter oprettede i fællesskab med Emory Universitetet i USA for at styrke menneskerettigheder og sygdomsbekæmpelse i verden.

Selvom vestlige medier og akademikere ikke giver meget for de lokale folkekongresvalg i Kina, ser det ikke ud til at påvirke vælgerne i Bajiaobeilis forsamlingshal.

Det er første gang nogensinde, at der rent faktisk er vælgermøder, hvor vælgerne har lov til at udspørge de opstillede kandidater. Før i tiden var den eneste mulighed for mere information om kandidaterne at læse deres resumeer.

Og ved vælgermødet er det også et officielt punkt på dagsordenen.

”Kammerat Wang Yujuans resume. Wang Yujuan, kvinde, han-etnicitet. Født i 1948 i Tianjin. Startede med at arbejde i august 1966. I 1974 blev hun medlem af kommunistpartiet. Gymnasialt uddannelsesniveau. Tianjin dramaskole. Operasanger. Ved godt helbred,” lyder det monotont fra valgkomiteens leder ved præsentationen af de enkelte kandidater.

For de fremmødte er det langt mere interessant at udspørge kandidaterne.

En pæn, ældre herre i sort kashmirfrakke hæver sin knytnæve fra salen for at indikere, at han gerne vil stille et spørgsmål.

”Jeg har et spørgsmål til repræsentant Wang Yujuan, som gennem sine år som partisekretær og medlem af den lokale folkekongres har udført et stort arbejde og løst mange problemer for det lokale samfund. Derfor stoler vi i det lokale samfund på det og håber, at du kan blive genvalgt,” siger den ældre herre.

”Spørgsmålet er omkring de ældres vilkår her i samfundet. Hvordan vil du sørge for, at vi ældre føler os mere trygge i det lokale samfund?”

En ældre kvinde supplerer med et spørgsmål mere om de ældres problemer.

”Det ville være rigtigt godt, hvis Bajiaobeili havde en kantine for ældre mennesker. For to gamle mennesker ville en sådan ordning gøre livet lettere,” siger hun en smule beklemt.

Wang nikker, men virker lettere irriteret. Smilet er ikke så bredt som ved det tidligere spørgsmål, og den forhenværende operasangers stemme begynder tøvende.

”Tak til fru Tang. Jeg nævnte ikke problemet med en ældrekantine, men jeg har selvfølgelig tænkt på det. Flere har opsøgt mig omkring dette problem. At etablere en ældrekantine er efter min mening et virkelig nødvendigt initiativ,” indleder Wang.

”Det første skridt, vi skal tage for at etablere en ældrekantine, er at undersøge basis for en sådan kantine. Der er 1800 ældre mennesker i vores område. Hvor mange af dem vil i realiteten bruge kantinen? Jeg vil påtage mig ansvaret for at få denne undersøgelse i gang så hurtigt som muligt.”

Wang har talt sig varm, og stemmen nærmer sig efterhånden operastadiet.

”Vi er nødt til at have et budget, passende lokaler og investering. Vi ældre kammerater er nødt til at kunne spise billigt og spise godt. Jeg mener, at landet skal investere flere penge i ældre mennesker. Specielt for gamle kammerater i Beijiaobeili, der er pensionerede veteraner fra hæren. I har slidt et helt liv. I har ofret jer for revolutionen. Hvis man ikke engang kan indfri et sådant lille ønske, sårer vi de gamle kammeraters hjerter!”

Klapsalverne kommer nu i kor fra salen. Siden hovedparten af tilskuerne er ældre mennesker, har Wang fundet det rette publikum.

På papiret har Wang visse muligheder for at få bygget en ældrekantine i området.

”Medlemmerne af den lokale folkekongres har en række muligheder for at udøve magt i systemet. Hvis de får støtte fra 10 andre kongresmedlemmer, kan de stille forslag til folkekongressen, som så er nødt til at debattere forslaget,” siger Yan Xiaojun fra Hongkong Universitet.

”Som individuelle medlemmer kan de også rejse kritik og indgive formelle klager over distriktet, som den lokale partisekretær og lokale distriktsledere er nødt til at forholde sig til,” siger han.

De fleste lokale folkekongresser har omkring 80-100 medlemmer, men de største kan have op mod 200 medlemmer. Hvor mange medlemmer, der er i den lokale folkekongres, afhænger af, hvor mange indbyggere der er i distriktet.

De tre andre kandidater er tydeligvis ikke begejstrede for al den opmærksomhed, som Wang får. En af dem er Wang Qing. Hun har i dagens anledning taget sin politiuniform på.

”Jeg er stolt af mit arbejde som chengguan (politifolk, der tager sig småkriminalitet, red.). Derfor har jeg i dag min uniform på. Der er nogle, som har nævnt, at de ikke er så glade for os chengguan, men jeg vil gerne vise, at de dårlige eksempler er enkeltstående tilfælde,” siger politikvinden, der også ønsker at være medlem af den lokale folkekongres.

”Jeg tror, at jeg som medlem af den lokale folkekongres kan være med til at forbedre livet for lokalområdets beboere. Som chengguan har jeg haft en vis kontakt med lokalområdet, men jeg håber at kunne udvide mit kendskab til lokalområdet og bidrage med min viden til folkekongressen,” fremhæver hun.

Det er tydeligt at se, at Wang Yujuan er den mest populære kandidat blandt vælgerne. De fremmødte mennesker i forsamlingshallen var meget enige om, at Wang gav nogle gode svar på spørgsmålene fra vælgerne.

”Efter vælgermødet er jeg overbevist om, at jeg giver min stemme til Wang Yujuan,” siger den ældre herre med kashmirfrakken, der hedder Zhao Jing.

Han er tidligere pilot i det kinesiske luftvåben.

Bajiaobeili er et kvarter, som primært er beboet af ældre mennesker, der har haft arbejde i Kinas offentlige institutioner eller den kinesiske hær. Måske er det derfor, at alle fire kandidater er fra det kinesiske kommunistparti, og at de alle bruger det samme slogan i deres introduktionstaler.

”Hvis folket vælger mig til kongresmedlem, er jeg kongresmedlem for folket!”, lyder det i samme opløftede tone fra alle fire kandidater.

Det er dog ganske unormalt, at der kun er kandidater fra kommunistpartiet. I Kina er der en lang række partier, der i teorien fungerer uafhængigt af kommunistpartiet. I den nationale folkekongres har kommunistpartiet omkring 70 procent af sæderne, mens medlemmer fra andre partier og uafhængige kandidater sidder på de resterende 30 procent.

”Der var ingen uafhængige kandidater, der meldte sig i vores kreds,” fortæller en medarbejder i valgkomiteen efter mødet.

Det er ellers forholdsvis let at melde sig som kandidat. En person skal blot have 10 underskrifter fra stemmeberettigede i kredsen, og derefter kan vedkommende i teorien stille op. For bagefter skal valgkomiteen godkende vedkommende, og nogle gange kan det godt være et problem.

For eksempel er der i år nogle kandidater, som valgkomiteer har afvist, da de har ført valgkampagne på nettet. Andre kandidater har trukket deres kandidatur efter pres fra valgkomiteen.

Ikke desto mindre er der ifølge akademikerne en tendens til, at valgforholdene i Kina bliver bedre og bedre.

”Det er vigtigt for den fremtidige udvikling af det politiske system i Kina. Hvordan dette valg kommer til at køre, og hvordan det er anderledes i forhold til det forrige, vil have en politisk betydning,” siger Yan Xiaojun.

”Jeg vil dog ikke gå så vidt som at sige, at regeringen i Beijing kommer til at indføre demokratiske reformer efter dette valg. Valget er stadig rutine, en politisk proces, som sker hvert femte år, men i Kina sker reformer gradvist. Derfor vil man se en række forbedringer ved dette valg i forhold til det tidligere valg,” mener han.

Det er Yawei Liu fra Carter Centret enig i.

”Når 900 millioner kinesiske vælgere bliver involveret i dette valg, så er valget vejen frem, hvis Kina skal blive mere demokratisk og åbent,” siger Yawei Liu.

LÆS OGSÅ: Kina er bange for amerikansk inddæmning

ming@k.dk