”På det tidspunkt, hvor vi markerede os kraftigt imod civilregistreringen i folkekirken, havde vi brug for at fremstå med et statement om ligeberettigelse. Men i virkeligheden har mange baptister ikke det fjerneste imod at henvende sig på et af folkekirkens kontorer eller lade sig registrere her. Tværtimod vil vi nu gerne af med vores egne, gamle kirkebøger, som vi på et tidspunkt var glade for, fordi det stillede os lige med folkekirken, men som sluger alt for meget arbejdskraft,” siger Lone Møller-Hansen, som dog stadig mener, at den civile registrering bør ligge hos kommunerne og ikke i folkekirken.

Men debatten har tilsyneladende ikke været forgæves. Den ene kirkeminister efter den anden har gennemført lempelse på lempelse, så borgernes kontakt med folkekirkens kordegnekontorer og præstekontorer i dag er minimal. Blandt rød bloks kirkeordførere er der udbredt forståelse for at tage det sidste skridt og helt overlade opgaven til landets kommuner.

Pernille Vigsø Bagge (SF) mener således, at civilregistreringen bør ligge hos kommunerne, som den gør i Sønderjylland.

”Men som det ser ud nu med den nuværende økonomiske sammenstrikning mellem stat og kirke og et milliardunderskud i den offentlige økonomi, er der ikke penge til på nuværende tidspunkt at overføre registreringen og etablere den hos kommunerne. Der er en række påtrængende velfærdsopgaver, som er vigtigere at bruge penge på i disse år, og derfor er en løsning for øjeblikket sparket til hjørne,” siger Pernille Vigsø Bagge.

De Radikales Malene Lorentzen mener ikke, at det skal være pengene, som står i vejen for en overførsel af opgaven til kommunerne.

”De Radikale har i lang tid ment, at civilregistreringen skal ligge i et neutralt, offentligt regi. Derfor kan spørgsmålet meget vel være noget, vi skal tage op med den nye ligestillings- og kirkeminister i løbet af regeringsperioden. Hvis vi ønsker at gennemføre omlægningen må vi se bort fra økonomiske forhindringer og foretage en politisk løsning og måske omfordele ressourcer fra kirken til kommunerne,” siger Malene Lorentzen.

Enhedslistens Per Clausen er også fortaler for en hurtig overflytning af civilregistreringen, mens Karen J. Klint (S) siger, at hun ikke er ”ensidig” fortaler for, at folkekirken skal beholde registreringen.

”Det er et af de elementer, vi skal have med, når der skal laves en udredning af folkekirkens opgaver og føres en bred debat om, hvordan kirkens forhold skal se ud i fremtiden. Vi skal ikke låse os fast på bestemte løsninger på forhånd. Men jeg har da noteret mig, at kommunerne ikke ligefrem står i kø for at overtage civilregistreringen. I sidste ende handler det måske om et regnestykke og om, hvorvidt der er penge til det i statsøkonomien, for kommunerne vil næppe overtage opgaven uden finansiering,” siger Karen J. Klint.

Sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup sogne Poul Joachim Stender hører til dem, der beklager, at kontakten til forældrene gennem blandt andet fødselsanmeldelsen helt er forsvundet.

LÆS OGSÅ: Civilregistrering er en torn i øjet på andre trossamfund

”Tidligere var det en stor glæde at kunne ønske forældrene hjerteligt tillykke med deres barn. Det er et stort tab for os som præster, at vi ikke længere har den personlige kontakt. Samtalerne handlede jo også om alt mulig andet end anmeldelsen eller navneændringen– om livets gang og familien i det hele taget. Alt det er borte, og det er blevet meget sværere at holde kontakt med sit sogn i det kropsløse samfund, hvor det hele foregår på internettet,” siger Poul Joachim Stender.