Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Civil-registrering er en torn i øjet på andre trossamfund til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Civil-registrering er en torn i øjet på andre trossamfund

I dag er det jordemoderen, der har pligt til at anmelde en fødsel, hvor det tidligere var forældrene, der skulle gøre det på det lokale kirkekontor. På billedet ses jordemoder Eva Kongsgaard fra Hvidovre Hospital. –

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

Fakta

Civilregistrering

Foregår i dag med brev eller via internettet til kirkekontoret. Forældre har ikke længere pligt...
Læs mere
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Kirkeordførere fra rød blok kritiserer, at det er folkekirken, der civilregistrerer de nyfødte. Men staten har ikke råd til at overtage arbejdet lige nu, lyder forbeholdet. Baptisterne mener det samme, men for dem er det ikke en mærkesag længere

Skal civilregistreringen fjernes fra folkekirken?
 
 
 
”Det gider vi ikke længere bruge kræfter på, vi vil hellere bruge dem på noget mere fremadrettet.”

For Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken, er det ikke så vigtigt at få flyttet den civile registrering fra folkekirken, som det var for fem år siden, hvor kirken argumenterede med, at det var diskriminerende over for medlemmer af andre trossamfund, at de på den måde skulle i kontakt med folkekirken.

”På det tidspunkt, hvor vi markerede os kraftigt imod civilregistreringen i folkekirken, havde vi brug for at fremstå med et statement om ligeberettigelse. Men i virkeligheden har mange baptister ikke det fjerneste imod at henvende sig på et af folkekirkens kontorer eller lade sig registrere her. Tværtimod vil vi nu gerne af med vores egne, gamle kirkebøger, som vi på et tidspunkt var glade for, fordi det stillede os lige med folkekirken, men som sluger alt for meget arbejdskraft,” siger Lone Møller-Hansen, som dog stadig mener, at den civile registrering bør ligge hos kommunerne og ikke i folkekirken.

Men debatten har tilsyneladende ikke været forgæves. Den ene kirkeminister efter den anden har gennemført lempelse på lempelse, så borgernes kontakt med folkekirkens kordegnekontorer og præstekontorer i dag er minimal. Blandt rød bloks kirkeordførere er der udbredt forståelse for at tage det sidste skridt og helt overlade opgaven til landets kommuner.

Pernille Vigsø Bagge (SF) mener således, at civilregistreringen bør ligge hos kommunerne, som den gør i Sønderjylland.

”Men som det ser ud nu med den nuværende økonomiske sammenstrikning mellem stat og kirke og et milliardunderskud i den offentlige økonomi, er der ikke penge til på nuværende tidspunkt at overføre registreringen og etablere den hos kommunerne. Der er en række påtrængende velfærdsopgaver, som er vigtigere at bruge penge på i disse år, og derfor er en løsning for øjeblikket sparket til hjørne,” siger Pernille Vigsø Bagge.

De Radikales Malene Lorentzen mener ikke, at det skal være pengene, som står i vejen for en overførsel af opgaven til kommunerne.

”De Radikale har i lang tid ment, at civilregistreringen skal ligge i et neutralt, offentligt regi. Derfor kan spørgsmålet meget vel være noget, vi skal tage op med den nye ligestillings- og kirkeminister i løbet af regeringsperioden. Hvis vi ønsker at gennemføre omlægningen må vi se bort fra økonomiske forhindringer og foretage en politisk løsning og måske omfordele ressourcer fra kirken til kommunerne,” siger Malene Lorentzen.

Enhedslistens Per Clausen er også fortaler for en hurtig overflytning af civilregistreringen, mens Karen J. Klint (S) siger, at hun ikke er ”ensidig” fortaler for, at folkekirken skal beholde registreringen.

”Det er et af de elementer, vi skal have med, når der skal laves en udredning af folkekirkens opgaver og føres en bred debat om, hvordan kirkens forhold skal se ud i fremtiden. Vi skal ikke låse os fast på bestemte løsninger på forhånd. Men jeg har da noteret mig, at kommunerne ikke ligefrem står i kø for at overtage civilregistreringen. I sidste ende handler det måske om et regnestykke og om, hvorvidt der er penge til det i statsøkonomien, for kommunerne vil næppe overtage opgaven uden finansiering,” siger Karen J. Klint.

Sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup sogne Poul Joachim Stender hører til dem, der beklager, at kontakten til forældrene gennem blandt andet fødselsanmeldelsen helt er forsvundet.

LÆS OGSÅ: Civilregistrering er en torn i øjet på andre trossamfund

”Tidligere var det en stor glæde at kunne ønske forældrene hjerteligt tillykke med deres barn. Det er et stort tab for os som præster, at vi ikke længere har den personlige kontakt. Samtalerne handlede jo også om alt mulig andet end anmeldelsen eller navneændringen– om livets gang og familien i det hele taget. Alt det er borte, og det er blevet meget sværere at holde kontakt med sit sogn i det kropsløse samfund, hvor det hele foregår på internettet,” siger Poul Joachim Stender.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Børneregistrering og overvågning

Peter, publiceret d.15/11 12:09 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Civil-registrering er en torn i øjet på andre trossamfund
Det gav mening at kirken registrerede nyfødte for 150 år siden. Da var det nemlig forbundet med straf og bøde efterfølgende ikke at lade barnet døbe af kirken. Dette blev så fulgt op at barnet skulle komfimeres og bekræfte sit religiøse tilhørsforhold. nemlig til folkekirken.

I det er det ikke forbundet med straf at holde udøbte børn.

Men fremdeles er påskudet, at det er normalt at tilknyttes folkekirken. Det er 80% normalt.
Endskønt at måske 5% nu betræder kirkegulvet.

Alligevel udstyres de 80% med en dåbsattest. Vi andre skiller os fra med et føde- og navnebrev.

”Tidligere var det en stor glæde at kunne ønske forældrene hjerteligt tillykke med deres barn. Det er et stort tab for os som præster, at vi ikke længere har den personlige kontakt."
En meget rørende artikkelslutning at den personlige kontakt beror på at folk skal møde op hos en præst til personlig samtale.
Jeg har ellers forstået at det "kun" er en kordegn man kommer i forbindelse med.

Helt ærlig; er det ikke lidt løjerligt med den kirkeregistrering, som præsterne holder fast ved, som om de er endet end almindelige mennesker.
Del Link

Civil-registrering er en torn i øjet på andre trossamfund

MLM, publiceret d.15/11 14:26 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Civil-registrering er en torn i øjet på andre trossamfund
Årsagen til at Staten ikke lige flytter opgaven er nok, at folkekirken i dag ikke får en krone for registreringsarbejdet. Det financieres via kirkeskatten! Med andre ord - hvis opgaven skal flyttes skal staten ud og finde pengene til en opgave de aldrig har betalt for før. Det bliver i øvrigt ofte "glemt" når andre trossamfund klager over at folkekirken "støttes" af staten og i samme omgang glemmer de den støtte de selv får i form af at gaver til div. trossamfund er fradragsberettiget - det er kirkeskatten ikke!
Del Link

Sv. Civilregistrering er en torn i øjet på andre trossamfund

Bendsen, publiceret d.16/11 09:07 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Civil-registrering er en torn i øjet på andre trossamfund
MLM skrev:
Årsagen til at Staten ikke lige flytter opgaven er nok, at folkekirken i dag ikke får en krone...

Underligt, at der ALDRIG er nogen, der fortæller, at civilregistreringen INTET har med kirken at gøre. Denne del af kordegnes og præsters arbejde er en embedsmandsfunktion, som udføres for Indenrigsministeriet. Ingen behøver at føle sig påvirket religiøst af denne grund, og ingen behøver i dag at sætte fødderne på kirkens grund, hvis det ikke ønskes. Fødsel, faderskab, navngivning og navneændring kan foretages ved digital anmeldelse, og dødsfald kan anmeldes via bedemand eller anmeldelse bilagt dødsattest kan fremsendes med ordinær post.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​