Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Forskere: Brede hoveder giver bedre indtjening til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskere: Brede hoveder giver bedre indtjening

Mark G. Parker, direktør for Nike. Læg mærke til hans ansigts bredde. Hvad siger det om hans evner som top-leder?

- FABRICE COFFRINI/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

forskere | økonomi | amerikanske | mænd | succes | engelsk | magt | firma | hovedform | top-leder | Nike | General Electrics | leder-evner
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Ifølge forskere kan mænds hovedform kan være afgørende for, om de får succes som top-ledere

Engang troede man, at en vigende pande betød anlæg for kriminalitet. Nu peger nye undersøgelser på, at hovedformen på en direktør kan forudsige, om han får succes. Det skriver The Guardian.

Elaine Wong and Michael Haselhuhn fra det amerikanske Wisconsin-Milwaukee Universitet og Margaret Ormiston fra London Business School anser selv deres opdagelse for banebrydende.

LÆS OGSÅ:  Miss World drømte om at blive nonne

De mener, at det er første gang, at man kan forudsige lederes talent for at opnå økonomisk og organisatorisk succes ud fra fysiologiske målinger:

Annonce
“Vi identificerer et specielt fysisk træk, her drejer det sig om ansigtsstrukturen hos top-ledere, som står i direkte relation til lederens formåen. Specifikt viser det sig, at direktører med bredere hoveder (i forhold til ansigtets højde) har en overlegent stærk finansiel formåen,” lyder resultatet af undersøgelsen, som bygger på empiriske analyser af 55 firmaer (heriblandt Nike og General Electrics) med en omsætning på 38 milliarder dollars eller mere og omkring 120.000 ansatte.

Firmaernes finansielle styrke blev målt ud fra deres rentabilitet og sammenlignet med top-lederens ansigtsstrukturer. Wong, Haselhuhn og Ormiston brugte billeder fra firmaernes hjemmesider som råmateriale til den matematiske udregning af hver direktøransigts bredde-til-højde-ratio, som de har døbt WHR (width-to-height).

Metode og resultat af undersøgelsen vil blive offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science i artiklen ”Et ansigt kun en investor kan elske: direktørers ansigtsstrukturer forudsiger finansiel performance”.

Forskerne advarer dog mod, at man helt sætter sin lid til direktørens ansigts-bredde, hvis man vil forudsige et firmas finansielle succes.

For dels kan forskerne ikke garantere, at effekten af direktørens WHR er til stede altid, og dels er firmaernes organisation mere kompliceret end som så:

”Forholdet mellem direktørens ansigtsstruktur og finansielle formåen modereres af beslutningsdygtigheden i hele ledelsen,” vurderer forskerne.

Og én ting til: Inden de kvindelige læsere tager linealen frem og begynder at måle kæbepartiet skal det lige slås fast, at der ikke er så meget at komme efter for kvinderne. Studierne er nemlig mere troværdige for mænds hovedform end for kvinders, lyder det fra forskerne.

Det er ikke første gang, at de to amerikanere kaster sig over forholdet mellem mænds ansigtsstrukturer og magt.

For et par måneder siden offentliggjorde de studier, der viser, at ”mænd med brede ansigter, (målt i forhold til ansigtets højde) oftere eksplicit vil snyde deres modstandere i en forhandling og er mere tilbøjelige til at snyde for at opnå deres finansielle mål.”

Og endnu tidligere resultater har vist, at mange associerer mænd med brede ansigter med en mere aggressiv opførelse.

Igen vil det føre til, at de bliver behandlet på en måde, der får dem til at føle sig mere magtfulde, og denne psykologiske følelse af magt kan herefter have indflydelse på deres etiske dømmekraft og opførsel.

Så muligvis kan det brede ansigts indflydelse på en top-leders succes spores tilbage til et psykologisk mønster snarere end en biologisk diversitet.

Men det bliver en anden historie.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​