Den sociale arv slår igennem på unges psykiske sundhed. Især fædres arbejdsløshed rammer hårdt, viser ny undersøgelse blandt 140.000 unge midtjyder i alderen 16-24 år
-
Af Susanne A. Andersen, Ritzau |
14. november 2011
Den sociale arv slår igennem på unges psykiske sundhed. Især fædres arbejdsløshed rammer hårdt, viser ny undersøgelse blandt 140.000 unge midtjyder i alderen 16-24 år
Unges psykiske sundhed hænger tæt sammen med, om forældrene har arbejde og indkomst.
Det viser en ny stor undersøgelse blandt 140.000 unge midtjyder i alderen 16-24 år.
LÆS OGSÅ: Socialminister: Vi skal forhindre den sociale derouteDen sociale arv er et velkendt fænomen. Men undersøgelsen dokumenterer, at de sociale skævheder rækker langt ind i de unges psykiske trivsel.
Næsten halvdelen af de unge (42-48 procent) har et højt stressniveau, hvis deres far eller mor er arbejdsløs eller på førtidspension. Det gælder 29 procent, hvis forældre er i arbejde. Der er desuden tendens til højere stressniveau hos unge, hvis forældre har lav indkomst.
- Generelt er unge langt mere stressede end ældre aldersgrupper. De står jo i en fase i livet, hvor de skal træffe mange valg, og hvor der er flere valgmuligheder end nogensinde, siger seniorforsker Pia Vedel Ankersen, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
Hun er projektleder på undersøgelsen af de unges sundhed og trivsel.
- Samtidig har de en bevidsthed om, at går det ikke som planlagt, er det deres egen skyld. Endelig er de i en fase, hvor deres psyke endnu ikke er færdigudviklet.
For mange unge er øvelsen med at lære at håndtere pres og valgmuligheder dog gavnlig og lærerig efterfølgende.
- Men der er en gruppe af mere udsatte unge, hvor der er grund til at lade alarmklokkerne ringe, siger hun.
Undersøgelsen viser også overraskende, at farens arbejdssituation betyder mere end morens.
Langt flere unge synes deres livskvalitet er god eller virkelig god, hvis deres far er i arbejde, mens det gælder for klart færre af de unge, hvis far er uden for arbejdsmarkedet.
Er fars årsindkomst over 500.000 kroner, svarer 90 procent, at deres livskvalitet er god.
Farens betydning ses desuden ved forbigående psykiske lidelser som let depression eller angst, der forekommer hos 24 procent af de unge, hvis far er uden for arbejdsmarkedet. Det forekommer kun hos 13 procent af gruppen som helhed.
- Det er lidt overraskende at farens tilknytning til arbejdsmarkedet er så vigtig. Man kunne tro, at far og mors rolle i familien var mere ligestillet i dag, siger Pia Vedel Ankersen, og fortsætter:
- En forklaring kunne måske være, at tilknytning til arbejdsmarkedet betyder mere for farens identitet, og der trækker større spor ind i familien, hvis han mister sit job.
Undersøgelsen viser desuden, at unge der har oplevet skilsmisse eller død hos forældrene er mere stressede, nedtrykte og ængstelige samt har flere forbigående psykiske lidelser og en dårligere selvvurderet trivsel.
- Det er helt naturligt, at unge mennesker bliver påvirket, når deres forældre bliver skilt. Men her ser vi, at der også er langtidseffekter på de unge, og dermed får det nogle helt andre konsekvenser for de unges sundhed, siger Pia Vedel Ankersen.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad