Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Aftalen, der gør alle glade – næsten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aftalen, der gør alle glade – næsten

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten er blevet enige om at fordele pengene på social- og integrationsområdet

Emneord for denne artikel

folketinget | udsatte | penge | partier | satspuljeforlig
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Syv af Folketingets otte partier står bag årets såkaldte satspuljeforlig om penge til udsatte grupper. Kun Enhedslisten står også i år udenfor

Er der noget bedre end at få lov at give penge til gode formål?

Den chance får politikerne, når den såkaldte satspulje fordeles, og efter et dyk sidste år var puljen igen fyldt godt op i år. Derfor kunne syv af Folketingets otte partier i går enes om at fordele 1,8 milliarder kroner over de næste fire år til det sociale område. Alene i 2012 bliver der over en halv milliard kroner at gøre godt med.

LÆS OGSÅ:
Enhedslisten: Thorning skal bryde forlig

Satspuljen bliver også kaldt den sociale finanslov, men i modsætning til den rigtige finanslov behøver politikerne ikke spekulere på, hvordan de skal skaffe pengene. De ruller helt automatisk ind i puljen år efter år ved, at alle overførselsindkomster stiger lidt mindre end lønningerne i resten af samfundet.

Netop denne finansiering er den afgørende grund til, at Enhedslisten som det eneste parti ikke vil være med i forliget.

Annonce
Teoretisk kunne det ellers være kommet med i forligskredsen efter regeringsskiftet. Folketingsmedlem Per Clausen, som deltager i finanslovsforhandlingerne for Enhedslisten, forklarer, at man simpelt hen ikke vil acceptere, at de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og pensionister skal betale for at hjælpe andre dårligt stillede.

”Vi har altid ment, at det var så forkert en ordning,” siger Per Clausen om sats-puljen, der har eksisteret siden 1990.

Dansk Folkeparti har tidligere talt for at ophæve den, og Socialdemokraterne har på en partikongres vedtaget at arbejde for det samme, men det ser ikke ud til at ske foreløbig.

I går kunne social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) glæde sig over, at alle syv partier bag satspuljen blev enige om, hvordan pengene på social- og integrationsområdet skal bruges de næste fire år. Omkring halvdelen af puljen vedrører andre områder – for eksempel sundhed og arbejdsmarkedsforhold – og der ventes enighed om de forhandlinger i dag.

På regeringssiden glæder SF’s socialordfører, Özlem Cekic, sig over, at der med forliget bliver sat penge af til børnehuse, som kan hjælpe børn, der er blevet seksuelt misbrugt, ligesom der afsættes 67 millioner kroner til at bekæmpe senfølger hos mennesker, der er blevet misbrugt som børn.

Loftet over, hvor meget forældre kan få, når de passer egne stærkt handicappede børn i hjemmet, hæves fra 20.241 kroner til 27.500 kroner om måneden. Det er et af de meget dyre forslag, som i alt koster næsten 400 millioner kroner over de fire år, og det har blandt andet været et stærkt ønske for Radikale Venstre.

SF ønskede oprindelig, at nogle af satspuljepengene skulle gå til at fjerne de såkaldte fattigdomsydelser, det vil sige starthjælpen, integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, men det ville de borgerlige partier under ingen omstændigheder være med til. Derfor bliver regeringen nu nødt til at finde de penge i finanslovsforhandlingerne med Enhedslisten.

Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo, er godt tilfreds med, at oppositionen har fået sat et tydeligt aftryk på fordelingen af omkring 800 millioner ud af de i alt 1,8 milliarder satspuljekroner. Især til projekter for narkomaner, hjemløse, prostituerede og andre udsatte.

”Vores hovedpejlemærke var, at pengene skulle ud til borgerne, hvor en stor del af regeringens forslag lagde op til, at pengene skulle gå til embedsmandsrapporter om det sociale område. Det var især vigtigt for os, at vi fik flyttet penge til de frivillige organisationers arbejde. I det første oplæg var der kun tre millioner kroner til det, men vi endte med at få 102 millioner kroner næste år,” siger han.

Hvilke organisationer og institutioner der skal have del i de 102 millioner kroner, aftales dog først ved senere forhandlinger i januar og februar.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​