Tysk og norsk terror har fælles træk

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at både Breivik og Den Nationalsocialistiske Undergrund, som den tyske gruppe kalder sig, begge ideologisk befinder sig til højre for midten.

De har et stærkt fælles had til muslimske indvandrere, og de er villige til at bruge ekstreme metoder som vold og mord. Endelig falder begge parter ind under kategorien ”lonely wolfs” (ensomme ulve), som er et forholdsvis nyt fænomen inden for terrorismen, hvor terroristerne arbejder alene eller i ganske små grupper uden at være en del af en større organisation.

Dani Rodrik, professor i international, politisk økonomi ved Harvard Universitet i USA, skrev i sidste uge i kommentaren ”Europas næste mareridt: højreorienteret ekstremisme” til de internationale aviser, at Europa risikerer en vækst i den politiske ekstremisme, fordi EU ikke har formået at udvikle sig lige så hurtigt politisk som økonomisk.

EU-landene hænger tættere og tættere sammen økonomisk, og en lille elite følger med og kan overskue, hvad der sker, men en stor del af befolkningerne står blot i udkanten af ”manegen” og ser undrende til. Især det ekstreme højre har profiteret af frustrationen, mener han.

”I dag er spørgsmålet ikke længere, om politikken (i EU-landene, red.) vil blive mere populistisk og mindre internationalistisk. Spørgsmålet er, om konsekvenserne af ændringen kan styres, uden at det bliver grimt,” skriver Dani Rodrik.

Anders Christiansen Senholt kender argumenterne om, hvordan EU’s centralisme skaber utilfredse borgere og potentielt set grobund for mere yderligtgående kræfter. Set i lyset af, at hverken venstre- og højreekstremisme er noget nyt fænomen i Europa, mener han dog, at der skal væsentligt flere tilfælde til, før man kan tale om en ny selvstændig tendens.

I mellemtiden holder han sig til at konstatere, at Anders Breivik og de få personer bag Den Nationalsocialistiske Undergrund havde en fælles oplevelse af, at Europa var under pres fra indvandrere – et pres, som de var tvunget til at reagere over for.

”Man kan sige, at de pågældende alle har følt sig magtesløse i det politiske system og derfor har besluttet at handle selvstændigt i stedet for. De tror ikke på ordene. De tror på handlingen og de ekstreme metoder,” siger han.