Afghanske flygtninge fra asyllejrene demonstrerer torsdag den 10. november foran Christiansborg for en retfærdig asylbehandling. I første halvår af 2011 blev 125 ud af 165 asylansøgere fra Afghanistan afvist
- Marie Hald/Scanpix
Jon Bøge Gehlert |
15. november 2011
MED AFSTEMNING Alene i løbet af den seneste måned har en flygtningeorganisation og præster fået stribevis af henvendelser fra danskere, som tilbyder at huse afviste asylsøgere. Når asylsøgerne er gået under jorden, gør politiet næsten intet for at finde dem
Vil du skjule afviste asylansøgere?
I fem år havde Signe en iransk flygtningepige boende hos sig. Illegalt.
Pigen var afvist asylsøger, og Signe, som ønsker at være anonym og her er udstyret med et andet navn end sit rigtige, ”vidste jo godt, det var ulovligt”, som hun udtrykker det.
”Men det gav bare grundlæggende god mening for mig at tilbyde hjælp, når jeg havde plads. Min grundholdning var og er, at ingen flygter fra et land for sjov, så jeg stillede slet ikke spørgsmål ved Nadias historie. Når folk er i fare og beder om hjælp, byder mit menneskesyn mig at hjælpe.”
LÆS OGSÅ: Et spørgsmål om liv og dødSigne er ikke et enkeltstående tilfælde. Flere personer i flygtningemiljøet fortæller til Kristeligt Dagblad, at danskerne er mere end villige til at skjule flygtninge.
”Vi får jævnligt henvendelser fra privatpersoner, som ønsker at gøre noget. Under sagen med irakerne i Brorsons Kirke fik vi mange henvendelser hver uge, og bare i løbet af den seneste måned har flere folk igen kontaktet os. Det afhænger meget af mediedækning,” siger talsperson Michala Bendixen fra Komitéen Flygtninge Under Jorden.
Hun pointerer, at organisationen aldrig hjælper flygtninge med at gå under jorden, og samme melding kommer fra sognepræst Per Ramsdal fra Brorsons Kirke på Nørrebro i København.
”Det hænder jævnligt, at jeg får den slags henvendelser, men jeg må desværre svare, at jeg ikke er i stand til at gå ind i den slags hjælpearbejde. Det er ofte ældre eller helt unge mennesker, der kontakter mig, fordi de har stor medlidenhed med flygtningene.”
Også sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen fra København er blevet kontaktet af danskere, der vil tilslutte sig sagen.
”Der har været nogle tilfælde, hvor personer har henvendt sig, fordi de ønskede at hjælpe flygtninge, som er i nød. Det har ofte været ud fra et personligt kendskab, og jeg er bekendt med, at flygtninge har fået deres sager genoptaget efter at have boet under jorden,” siger han.
Hvor mange flygtninge og afviste asylsøgere, der reelt lever under jorden i Danmark, ved ingen. En undersøgelse fra Aalborg Universitet anslog i august sidste år, at 5000 personer lever illegalt i Danmark, men tallet er sandsynligvis langt højere, vurderer Komitéen Flygtninge Under Jorden. Dansk Flygtningehjælp arbejder ud fra tallet 5000, men tilkendegiver, at det faktiske omfang er ukendt.
Og når flygtningene er gået under jorden, er de mere eller mindre sikre på at være uden for myndighedernes rækkevidde, fortæller Michala Bendixen fra Komitéen Flygtninge Under Jorden:
”Politiet bruger ikke ressourcer på at opsøge de her mennesker. De bliver stort set kun opdaget, hvis politiet helt tilfældigt stopper dem på gaden, så det er forholdsvis nemt at leve under jorden som flygtning, hvis man har et netværk. I forhold til myndighederne kan det sagtens lade sig gøre.”
Fra Rigspolitiet afviser pressechef Niels-Otto Fisker, at politiet ikke griber ind.
”Vi agerer på de oplysninger, vi får. Rigspolitiet og de relevante politikredse tager et kig efter de pågældende personer, hvor de kan være, eksempelvis på et flygtningecenter eller på en konkret adresse. Men hvis der ikke foreligger konkrete oplysninger om en afvist asylsøger, må vi formode, at personen er udrejst af Danmark,” siger han.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad