Birgitte Kjær |
15. november 2011
Forældre til cirka 80 procent af folkeskolens elever i konfirmandalderen har valgt at lade deres børn døbe i folkekirken. I dag er det knap 90 procent af de døbte unge, der vælger at blive konfirmeret. Skulle det virkelig være en folkeskoles opgave at vanskeliggøre et sådant valg i fremtiden, mener Birgitte Kjær
Hvis konfirmationsforberedelsen lægges midt eller sidst på eftermiddagen, sætter vi en række forældre og unge i et vanskeligt valg mellem vigtige fritidstilbud inden for for eksempel idræt og musik og så konfirmationsforberedelse. Om konfirmandforberedelsen så skal ligge om morgenen, tidlig eftermiddag, hele dage eller på en helt anden måde, må afgøres lokalt.
Nok er folkekirke og folkeskole to selvstændige institutioner, men samtidig er der en stor del af folket, der benytter dem begge. Det handler altså ikke om, at skole (og kommunalbestyrelse) skal tage hensyn til kirken som institution, men at der skal tages hensyn til folket, idet rigtig mange af skolens elever også er folkekirkemedlemmer.
Skolen er nok sekulariseret, men den er altså skole for mange døbte elever. Derfor har der altid været et krav i skoleloven om, at de unge kan gå til præst inden for en samlet set rimelig daglig undervisningstid. Konfirmationstiden har dermed endnu aldrig været skolens tid.
Skal folkeskolen være skole for folket, må den ikke gøre krav på denne tid. De mange døbte elever bør fortsat få rimelige muligheder for at vælge konfirmations-tidens dåbsoplæring!
Birgitte Kjær,
lærer på Dansk Bibel-Institut,
Nandrupvej 2, 2. th., Frederiksberg