"Borgen" er tidens mest populære tv-serie. Men danske tv-serier er ofte præget af mumlen, lyder det fra flere.
- Esben Salling/Scanpix
Lis M. Frederiksen |
15. november 2011
Der er behov for at styrke informationen om teknologi, der kan gøre det nemmere at høre, hvad der bliver sagt på tv, skriver Lis M. Frederiksen
Det kan være så irriterende. Man bliver optaget af et tv-program. Men det, der bliver sagt, drukner indimellem i baggrundslyden.
Der bliver mumlet, synes mange, især ældre, og det kan de der tv-folk ikke være bekendt, for det er jo os, seerne og lytterne, de producerer progammerne for! Sådan lyder det fra ganske mange.
LÆS OGSÅ: Hørelsen er en truet sansOle fra en af Sydhavsøerne har skrevet til Seniorliv om problemet, som bliver bekræftet, hver gang han tager det op i et selskab. Han skriver, at Ældre Sagen gennem flere år har fokuseret på mumlerierne, men åbenbart uden virkning. ”Det er ikke blot unge, der ’taler indad’ til deres egen mave. Problemet er generelt,” skriver han.
”Der er markant forskel på studieværter og deres gæster i studiet. Da det formodes at være samme tekniske udstyr, må forskellen ligge i anvendelsen og i den måde, der tales på. Instrueres gæsterne i at optræde foran mikrofon?”, spørger Ole videre.
Han tager også fat på baggrundsstøjen og spørger, ”om man ikke tror på kvaliteten af det, man laver, siden visse udsendelser sovses ind i irrelevant støj som ketchup for at redde en branket bøf?”
Fra min egen tid i DR ved jeg, at problemet ikke er nyt. Der er sket store teknologiske fremskridt de seneste år, og staten har skærpet kravene til tv-stationerne med hensyn til tekstning. Men Oles henvendelse er et klart bevis på, at der skal informeres bedre om det.
Der findes undertekster til langt de fleste tv-programmer i dag på de to store tv-kanaler. På DR’s hjemmeside står, hvordan man bærer sig ad med at finde underteksterne til de forskellige DR-programmer på tekst-tv. Læs mere om undertekster på dr.dk/til.
DR skriver, at underteksterne ikke kun er for døve og hørehæmmede, men også en hjælp, hvis du har svært ved at forstå sønderjysk, eller hvis du ikke kan høre, hvad skuespiller Mads Mikkelsen mumler.
Heidi Susan Sivebæk, strategikonsulent i DR, oplyser, at i DR’s kontrakt med staten, public service-kontrakten, er det et krav, at stort set alle programmer på stationens kanaler skal være tekst-tv-tekstet inden for kort tid. Undtagelsen er koncerter, direkte sportstransmissioner og visse debatprogrammer.
Vi må også tage højde for sprogets udvikling, siger Heidi Susan Sivebæk. Der bliver talt mere hverdagssprog på radio og tv. Medierne har fået en større bredde end dengang, da det var for de særligt udvalgte at medvirke. Holdningen til, hvordan der tales, flytter sig hele tiden, og medvirkende, der skal interviewes, bliver ikke instrueret i, hvordan de skal tale.
”Det kan være svært nok at få folk til at turde stille op,” siger hun.
”De medvirkende møder op med den ballast og viden, de har, og folk taler nu engang, som de gør,” siger Lars Bennike, som er seernes redaktør på TV 2.
Også på TV 2 er der i public service-kontrakten krav til at tekst-tv-tekste langt de fleste programmer på hovedkanalen. På begge tv-stationer har store dramaserier været årsag til en del klager over mumlerier og en skæv balance mellem det talte og baggrundslyden. Der bliver nu arbejdet på at trække talen frem i tv drama-udsendelserne, så den står tydeligere, siges det fra DR.
Hånden på hjertet, så ved de fleste af os godt, at hørelsen ændrer sig med årene.
Vi får sværere ved at skille lyde fra hinanden, også når vi er ude til selskaber. Men erkendelsen kan være svær. Der kan være en god portion forfængelighed med i spillet her. Uden at jeg dog selv har erfaringer – endnu – så får jeg at vide, at høreapparater til en vis grad kan afhjælpe problemerne. Men kun til en vis grad.
Sprogets udvikling kan vi ikke sætte i stå, og vi skal heller ikke forsøge, mener jeg. Men vi kan forlange, at tv-stationerne informerer bedre om de teknologiske muligheder, der findes. Vi kan holde dem til ilden ved hele tiden at tale og skrive om de problemer, der vitterlig jævnligt dukker op, når tale og lyd går i utur og balancen bliver helt skæv. Men, som Lars Bennike fra TV 2 siger, så er det svært at finde ud af tekstning på fjernbetjeningen, når man som hans 90-årige svigerfar ikke er vokset op med den moderne teknologi.Med venlig hilsenLis M. Frederiksen
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad