Fejl i Kierkegaard-essay

”Ser man bort fra alle de andre eksempler på Kierke­gaards “næsten klichéagtige opfattelse af jøder”, som Cappelørn i sin tid indrømmede eksistensen af, og som jeg tålmodigt har repeteret i denne og andre aviser, så er det bemærkelsesværdigt, at nøjagtigt de samme citater får én til at væmmes og en anden til at trække på skuldrene.

LÆS HELE ARTIKLEN: Søren Kierkegaard og den utæmmelige antisemitisme

Jeg vil helst ikke gentage mig selv, så her kan jeg i stedet til benefice for Elbæk referere en erindring om Kierkegaard, som jeg ikke fik med i min bog, da jeg ganske enkelt glemte den. Wilhelm Ignatius Karup fortæller i sine memoirer, ”Mit Livs Roman”, at han engang i midten af 1840’erne stod i lære hos en jødisk boghandler i København, hvor Kierke­gaard ofte kom:

“Sig mig en gang, er De jøde eller kristen”, spurgte Kierkegaard ham en dag. “Jeg er kristen.” “Ja, tænkte jeg det ikke nok, men hvorfor er De så hos en jøde?” “Fordi han netop havde brug for mig.” “Altså dét er grunden! Fanden har også brug for Dem; altså må De også gå i hans tjeneste, ikke sandt?” “Men der er dog en stor forskel på Fanden og en jøde.” “Ja, ganske vist, men Deres stilling er alligevel meget farlig. De står på nippet til at fare til Helvede.” “Hvorledes da?” “De står i tjeneste hos en, der rejser dertil.”

I det samme dukkede den forkætrede jøde og boghandler selv op og gjorde indsigelse mod Kierkegaard: “Det er lige meget, enten man er jøde eller kristen, når man blot svarer enhver sit og gør ret og skel mod sine medmennesker.” “Ligemeget! Ja, De har ret, man bliver da ikke af politiet smidt i hullet; men når man er og forbliver jøde, så farer man dog til sidst lige lukt i Helvede! Adieu!”

Hvis en lignende scene udspandt sig for Elbæks øjne i dag, anno 2011, ville han så tøve med at betegne den pågældende som antisemit? Eller hvad med Nina Bjørneboe, ville hun? For slet ikke at tale om Cappelørn? Næppe, for sagen er den, at de alle som én frikender Kierkegaard, fordi det er Kierke­gaard, og ikke, fordi hans udsagn om jøder er uskyldige. De forholder sig med andre ord ikke juridisk-sagligt til ham, men religiøst-tilbedende, for det er manden og ikke hans gerninger, der ov­erbeviser dem om hans renhed.”