Men det er ikke en given sandhed, at udbredt overvågning i det offentlige rum virkelig afstedkommer mere tryghed og sikkerhed for borgerne, for samtidig er overvågningen jo med til at gøre mistilliden til en institutionaliseret normalitet. Mistilliden i samfundet bliver allestedsnærværende og konkret i form af for eksempel et overvågningskamera, der holder øje med os, hvor vi færdes.

Omvendt kunne man argumentere, at almindelige lovlydige borgere jo ingenting har at skjule. Men at man som borger kan føle sig som absolut uskyldig, forudsætter, at man som menneske har indrettet sit liv, så intet skal skjules, for alt kan blive registreret og vil potentielt kunne komme i overvågningssamfundets søgelys.

Selv den mindste overtrædelse eller dumhed, måske blot forgjort i et løst uagtsomt øjeblik, vil blive registreret, og man vil blive retsforfulgt for eller bedømt på sin forseelse. Miste sin sikkerhedsgodkendelse eller værdighed. Den almindelige borger, som i det store og hele holder loven, opfører sig ordentligt, kan potentielt blive fanget i uendelig små forseelser og handlinger, og hvis han er rigtig uheldig, måske endda få en lidt grumset straffeattest. For man bør spørge sig selv, er den almindelige borger, pater familias, absolut lovlydig? Gør han aldrig noget, som han ikke skulle have gjort, som systemet skal kunne se igennem fingre med?

Hvis vi ikke begrænser udbredelsen af overvågningssamfundet, kan det hurtigt betyde, at den almindelige borgers ligegyldige småforseelser potentielt vil blive registreret af det totale overvågningssamfund og være gemt til evig tid med en datasikkerhed, som ofte har vist sig svær at overholde.

Frimodig overbæ­renhed vil få endog meget trange kår, hvis den gradvise vækst i overvågning ikke bremses. Den gode borger vil kun blive den, som færdes med maskinel disciplin i alle bevægelser og gerninger, som har foranstaltet et indre paranoia af selvkontrol, eller som simpelthen bare bliver inden døre, afholder sig helt fra at skrive tvetydige sms’er og opdatere sin Facebook.

Det er en skrækvision af en verden, hvor det helt store problem bliver, at det vil blive meget svært at fortolke alle disse data fra overvågningen. Der er meget stor risiko for fejlfortolkning af data, alene på grund af den uoverskulige mængde, ligesom data nemt kan misbruges i det forkerte ærinde.

Fortolkningen vil nemlig stadig være afhængig af den menneskelige dømmekraft (eller de politiske hensigter), og hvis vi – borgerne – ikke kan få indsigt og adgang til denne dømmekrafts veje og vurderinger, ja, så står vi i et absurd kafkask univers som en Henrik Sass Larsen i en svært gennemskuelig og lukket fortolkningsproces.

Peter Graarup Westergaard,

mag.art.,

Thunøgade 24, 2. tv., Aarhus