Han mener, at kirken langt hen ad vejen godt kan rumme mennesker med et anderledes syn på tro og samfund end flertallets, men på samfundsniveau kniber det.

”Jeg synes, det er et problem, at politikere lovgiver om, hvad folk må gå med af beklædning. Det er megalangt ude. Det er meget fjernt fra min tænkning. Politikere skal ikke være smagsdommere. Vi skal ikke blande os i, hvad folk mener, tror på eller har på. Sålænge folk ikke er til fare for andre eller chikanerer andre, skal de have lov til at have det, præcis som de vil,” siger integrationsordføreren.

Han indrømmer dog, at der kan være praktiske og rimelige grunde til at forbyde for eksempel dommere at bære religiøse symboler.

”For mig er det bare vigtigt, at påklædningen er den enkeltes sag. At man ikke skal lægge burkaen, fordi samfundet ikke kan lide burkaen. Jeg savner en nuanceret debat om den slags spørgsmål. Hvis det bliver religiøst betingede argumenter, så står jeg af. For mig er religion en meget privat sag, men man skal have lov til at udleve sin religion i det offentlige rum, som man vil,” siger han.

Det var nu ikke først og fremmestkirkespørgsmål, der fik ham til at melde sig ind hos Socialdemokraterne for 12 år siden. Det var social og moralsk indignation.

”Mine forældre lærte os børn, at det handler om næstekærlighed og om, hvordan du behandler andre mennesker. Det har gjort et stort indtryk på mig. Vi har altid lært, at det handler om at være gode forbilleder for andre mennesker og gøre en ekstra indsats. Det har mine forældre altid gjort meget ud af selv. De har for eksempel i lange perioder haft aflastningsbørn og plejebørn,” fortæller han.

”Jeg er et socialt anlagt menneske, og jeg brænder for at få skabt nogle mere lige muligheder i samfundet.

Selvom vi har finanskrise, klarer de fleste sig udmærket. Men vi har en meget stor udfordring med en stor gruppe i samfundet, som ikke er en del af holdet. Det er et problem, som jeg gerne vil være med til at få løst,” siger han.

Ligesom han godt kunne tænke sig, at færre familier blev ramt af skilsmisse, men han erkender samtidig, at det er svært at lovgive om. Og at man skal passe på ikke at hetze mod dem, der bliver skilt.

Afdøde Svend Auken sagde engang til Kristeligt Dagblad, at selvom kristendommen ikke fører til en bestemt politisk holdning, var der ingen tvivl om, at Jesus var på de undertryktes side. Auken havde derfor svært ved at se, hvordan man som kristen kunne ende på den borgerlige fløj.

Det statement vil Jacob Bjerregaard nu ikke gøre til sin eget.

”Der kunne være andre, som har haft den samme opvækst som mig, som er blevet borgerlige, og det vil jeg slet ikke anfægte. Det kan der være mange udmærkede grunde til,” siger han.

Hvorfor blev du socialdemokrat?

”Fordi mit parti har et meget socialt, afbalanceret syn på samfundet, men samtidig er pragmatisk. Jeg tror meget på ret og pligt. Jeg tror meget på, at du ikke bare skal give folk en ydelse og parkere dem og tænke, at nu har vi gjort vores. Tværtimod vil jeg gerne slå et slag for, at for mange i dag får ydelser, uden at der bliver stillet modkrav til dem. Det kan være et hårdt synspunkt for nogle, men det mener jeg faktisk,” siger han.

”Jeg vil gerne stå vagt om den ret-og-pligt-tankegang, Socialdemokratiet har stået for i 125 år. Man skal kræve sin ret, men man skal godt nok også gøre sin pligt,” siger han.

Og understreger, at han ikke tror på den såkaldte udbudsøkonomi, hvor det hele handler om at få flere i arbejdsstyrken, så skal jobbene nok komme af sig selv. Han mener, at man bliver nødt til at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked for mange af dem, som i dag er på passiv forsørgelse.

”Det vil jeg gerne sætte fokus på,” siger han.