Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Volden på den vilde Vestbred til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Volden på den vilde Vestbred

Israelske soldater er ankommet ved et sammenstød mellem palæstinensiske olivenplukkere (til venstre) og jødiske bosættere (til højre). Alt for ofte holder hæren hånden over de bosættere, som ødelægger palæstinensiske plantager, mener en israelsk reservesoldat, der nu er stået frem. –

- Abed Al Hashlamoun/EPA/Scanpix.

Emneord for denne artikel

Israel | palæstinensere | Vestbredden | bosættere | Haim Har Zahav
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Israelsk reservesoldat afslører detaljer om de jødiske bosætteres opførsel på Vestbredden. Udtalelserne kommer på et tidspunkt, hvor debatten om bosætternes andel i volden på Vestbredden er tiltagende

Ligetil og let at forstå. Sådan burde magtforholdene på den israelsk-besatte Vestbred være for enhver israeler. Hæren beskytter bosætterne mod palæstienserne. Men 44 års besættelse og en bosætterbevægelse, der undergår en radikalisering, har visket de klare skillelinjer fra fortiden ud. I dag er mange af de jødiske bosættere ikke længere repræsentanter for en pionerbefolkning, som de israelske soldater bliver sendt ud for at beskytte mod den palæstinensiske befolknings gentagne overgreb.

LÆS OGSÅ: Israel vil udvide jødiske bosættelser

For 34-årige Haim Har Zahav, der for nylig aftjente reservetjeneste på Vestbredden, er virkeligheden i de besatte områder i dag helt anderledes. Så anderledes, at han nu går til de israelske og udenlandske medier for at fortælle om sine oplevelser med de jødiske bosættere. Dem, han egentlig tog ud for at beskytte, men som han efter få dage endte med at skulle beskytte sig selv imod som israelsk soldat. Han har mødt Kristeligt Dagblad på en café i Jerusalem for at give sit vidnesbyrd, der mest af alt minder om en fortælling fra et område henkastet i lovløshed.

”Forstå mig nu ret,” siger han, før båndoptageren bliver startet.

Annonce
”Jeg er en helt almindelig israeler. Når jeg er reservesoldat, lader jeg mine politiske holdninger ligge på hylden derhjemme. I øvrigt hører jeg hverken til på højrefløjen eller på venstrefløjen. Jeg er en gennemsnitsisraeler, der har hjemme på den politiske midte,” siger han.

Hans indledende forklaring smager nærmest af undskyldning. Men Haim Har Zahav skrev for nylig en kommentar på en blog om de jødiske bosættere og er siden blevet angrebet af begge politiske fløje. Venstrefløjen kalder ham for en forræder, fordi han aftjener reservetjeneste i de besatte områder. Højrefløjen kalder ham det samme, fordi han i deres øjne taler ondt om bosætterne.

Men for en israelsk reservesoldat, der var med, da Israel satte hårdt mod hårdt i Jenins flygtningelejr under intifadaen, og som også var med blandt de første soldater, der trådte på libanesisk jord i krigen mod Hizbollah i 2006, var få uger på Vestbredden i oktober 2011 med til at ændre alt. Haim Har Zahav var i choktilstand over, at han egentlig ikke anede, hvad der foregik på Vestbredden.

Samtidig rasede debatten om jødiske bosætteres såkaldte ”prisskilte”-politik, hvor hver handling eller beslutning, der bliver opfattet som bosætterfjendtlig, bliver mødt med gengældelsesangreb fra bosætternes side. En politik, der i flere af de israelske dagblades lederspalter er blevet sidestillet med terror, og samtidig en politik, der får den israelske sikkerhedstjeneste til at øge fokus på de mere radikale dele af den israelske bosætterbefolkning. Siden den palæstinensiske regerings anmodning om medlemskab i FN i september er prisskilte-politikken taget til fra bosætternes side på Vestbredden. Oliventræer er blevet ødelagt. Palæstinensiske landsbyer er blevet hærget, og butikker og hellige steder er blevet sat i brand.

”En uge efter vi ankom til vores position, gik det op for mig, at vi ikke kun var her for at beskytte de jødiske bosættere over for palæstinenserne. Faktisk blev vi selv angrebet af bosætterne,” siger Haim Har Zahav.

Traditionelt har der været spændinger mellem de israelske soldater og nogle af de mest yderligtgående bosættergrupper. Men det har været enkeltstående og isolerede tilfælde. Det, der slår Haim Har Zahav, er, at han blev angrebet af bosættere, der kommer fra nogle af de ældste og såkaldt moderate gruppe af bosættere. I samme periode brød en gruppe bosættere ind på en militær base. Her ødelagde de blandt andet bremserne på nogle militære køretøjer.

”Jeg anede ikke, at situationen på Vestbredden var sådan. De kastede sten og mindre blokke mod os og andre forbipasserende biler. For mig at se er det et bevis på, at de såkaldt moderate bosættelser er så meget mere radikale, end vi almindelige israelere overhovedet tør forestille os,” siger han.

Den tanke er årsag til, at Haim Har Zahav i dag taler åbent om sine oplevelser. Hvis han er overrasket over bosættelsernes opførsel er det efter hans udsagn tegn på, at de fleste israelere slet ikke aner, hvad der foregår på Vestbredden.

Haim Har Zahavs udtalelser skaber allerede debat i Israel. Hans beskyldninger om, at hæren forsøger at tie problemet med bosætterne ihjel, er blevet mødt med indrømmelser af, at de episoder, han beskriver, faktisk fandt sted. Og i de lokale medier raser debatten. Nogle bosættere tager afstand, mens andre beskylder Haim Har Zahav for at være forræder.

Haim Har Zahav har selv et bud på, hvorfor situationen er, som den er på Vestbredden.

”Bosætterne føler sig pressede,” siger han.

Men det er kun den ene side af sagen. Den anden er ifølge Haim Har Zahav, at bosætterne i alt for lang tid er sluppet af sted med at gøre nøjagtigt, som de lyster. Tidligere var det over for palæstinenserne. Nu er det også over for de israelske soldater.

”Undskyld mig, men når det går ud over palæstinenserne, er det altid lettere for israelerne at fordøje. Ingen gider høre om det,” siger han.

LÆS OGSÅ: Nordiske ministre: Bosættelser er ulovlige

”Men i dag står vi i en situation, hvor vi soldater både er palæstinensernes og bosætternes fjender. Egentlig er det de samme regler, der gælder, når vi bliver angrebet. Vi må skyde efter benene. Men i praksis reagerer vi som soldater anderledes, når en palæstinenser kaster med sten, end når en bosætter kaster med sten. Vi vil tænke os om seks eller otte gange, før vi skyder på bosætteren, selvom hans sten kan være lige så dræbende som palæstinenserens,” siger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​