Volden på den vilde Vestbred

Hans indledende forklaring smager nærmest af undskyldning. Men Haim Har Zahav skrev for nylig en kommentar på en blog om de jødiske bosættere og er siden blevet angrebet af begge politiske fløje. Venstrefløjen kalder ham for en forræder, fordi han aftjener reservetjeneste i de besatte områder. Højrefløjen kalder ham det samme, fordi han i deres øjne taler ondt om bosætterne.

Men for en israelsk reservesoldat, der var med, da Israel satte hårdt mod hårdt i Jenins flygtningelejr under intifadaen, og som også var med blandt de første soldater, der trådte på libanesisk jord i krigen mod Hizbollah i 2006, var få uger på Vestbredden i oktober 2011 med til at ændre alt. Haim Har Zahav var i choktilstand over, at han egentlig ikke anede, hvad der foregik på Vestbredden.

Samtidig rasede debatten om jødiske bosætteres såkaldte ”prisskilte”-politik, hvor hver handling eller beslutning, der bliver opfattet som bosætterfjendtlig, bliver mødt med gengældelsesangreb fra bosætternes side. En politik, der i flere af de israelske dagblades lederspalter er blevet sidestillet med terror, og samtidig en politik, der får den israelske sikkerhedstjeneste til at øge fokus på de mere radikale dele af den israelske bosætterbefolkning. Siden den palæstinensiske regerings anmodning om medlemskab i FN i september er prisskilte-politikken taget til fra bosætternes side på Vestbredden. Oliventræer er blevet ødelagt. Palæstinensiske landsbyer er blevet hærget, og butikker og hellige steder er blevet sat i brand.

”En uge efter vi ankom til vores position, gik det op for mig, at vi ikke kun var her for at beskytte de jødiske bosættere over for palæstinenserne. Faktisk blev vi selv angrebet af bosætterne,” siger Haim Har Zahav.

Traditionelt har der været spændinger mellem de israelske soldater og nogle af de mest yderligtgående bosættergrupper. Men det har været enkeltstående og isolerede tilfælde. Det, der slår Haim Har Zahav, er, at han blev angrebet af bosættere, der kommer fra nogle af de ældste og såkaldt moderate gruppe af bosættere. I samme periode brød en gruppe bosættere ind på en militær base. Her ødelagde de blandt andet bremserne på nogle militære køretøjer.

”Jeg anede ikke, at situationen på Vestbredden var sådan. De kastede sten og mindre blokke mod os og andre forbipasserende biler. For mig at se er det et bevis på, at de såkaldt moderate bosættelser er så meget mere radikale, end vi almindelige israelere overhovedet tør forestille os,” siger han.

Den tanke er årsag til, at Haim Har Zahav i dag taler åbent om sine oplevelser. Hvis han er overrasket over bosættelsernes opførsel er det efter hans udsagn tegn på, at de fleste israelere slet ikke aner, hvad der foregår på Vestbredden.

Haim Har Zahavs udtalelser skaber allerede debat i Israel. Hans beskyldninger om, at hæren forsøger at tie problemet med bosætterne ihjel, er blevet mødt med indrømmelser af, at de episoder, han beskriver, faktisk fandt sted. Og i de lokale medier raser debatten. Nogle bosættere tager afstand, mens andre beskylder Haim Har Zahav for at være forræder.

Haim Har Zahav har selv et bud på, hvorfor situationen er, som den er på Vestbredden.

”Bosætterne føler sig pressede,” siger han.

Men det er kun den ene side af sagen. Den anden er ifølge Haim Har Zahav, at bosætterne i alt for lang tid er sluppet af sted med at gøre nøjagtigt, som de lyster. Tidligere var det over for palæstinenserne. Nu er det også over for de israelske soldater.

”Undskyld mig, men når det går ud over palæstinenserne, er det altid lettere for israelerne at fordøje. Ingen gider høre om det,” siger han.

LÆS OGSÅ: Nordiske ministre: Bosættelser er ulovlige

”Men i dag står vi i en situation, hvor vi soldater både er palæstinensernes og bosætternes fjender. Egentlig er det de samme regler, der gælder, når vi bliver angrebet. Vi må skyde efter benene. Men i praksis reagerer vi som soldater anderledes, når en palæstinenser kaster med sten, end når en bosætter kaster med sten. Vi vil tænke os om seks eller otte gange, før vi skyder på bosætteren, selvom hans sten kan være lige så dræbende som palæstinenserens,” siger han.