Hvor upræcis må en mindeplade være?

”Det er i sig selv fint, at den er kommet op, og jeg mener ikke, den skal pilles ned. Men ordet ’angrebet’ faldt mig for brystet, og teksten taler mere til den dengang øjeblikkelige følelsesmæssige folkeforståelse. Men vi skriver 2011, og så burde vi være i stand til at finde den rette balance mellem følelser og historiske fakta,” siger Balder Mørk Andersen.

Ph.d. i historie, overinspektør ved Frøslevlejrens Museum og forfatter til bogen ”Vestallierede luftangreb i Danmark” Henrik Skov Kristensen er helt enig.

Han siger slet og ret, at der ikke var tale om et angreb på Frederiksberg, og understreger, at det altid er væsentligt nøje at overveje formuleringen på mindesmærker.

”Når der som her er tale om en vildfaren bombe, bør man lade konteksten fremgå. Ellers lader man læseren noget i stikken. Ret beset er den slags tavler sat op for at forklare historien for eftertiden, og så bør de være præcise og korrekte,” siger han og tilføjer, at mange vælger at konferere med en historiker i forbindelse med opsættelsen af et mindesmærke, selvom det ikke er noget lovmæssigt krav.

LÆS OGSÅ: Besættelsen i billeder

Skolelederen på Ny Hollænderskole, Svend-Arne Vang, forklarer, at mindepladens tekst er formuleret af en lærer på skolen og en tidligere elev, der oplevede den faktiske bombning og har holdt foredrag for skolens elever om det.

”Det er en påmindelse om en historisk begivenhed, som fandt sted netop der, hvor børnene lærer om historien. Intet andet,” siger han.