Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Sundhed er blevet den nye Gud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sundhed er blevet den nye Gud

Sundhed diskuteres overalt
Foto

- Colourbox.com

Emneord for denne artikel

fitness | Kornbek | sundhed | Danmark | Gud | rygning | politiske | selvoptagethed | kropsdyrkelse
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Bodil Kornbek mener, at sundhed er blevet et alt for stort emne i den politiske debat. I dette indlæg ironiserer hun over sundhedshysteriet i Danmark

Jeg vil gerne søge stillingen som direktør i firmaet Danmark 2011. Jeg er en slank (se vedhæftede vægtoversigt) single kvinde i sluttrediverne. Jeg har bevidst valgt familie og børn fra, så jeg kan yde mit absolut optimale på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Ren luft vil spare milliarder i sundhed

Jeg er selvfølgelig ikke-ryger, og min bekendtskabskreds består også udelukkende af ikke-rygere. Jeg synes, man bør forbyde rygning totalt, dermed også i folks private hjem. I England har de et rygepoliti, og et sådant kunne vi med stor gavn indføre i firmaet Danmark.

For mig er det at komme smør på brødet en fuldstændig utænkelig ting, og kager samt søde ting er selvklart bandlyst i mit hjem. Jeg drikker koffeinfri kaffe, der står skummetmælk eller vand på mit middagsbord, og jeg kunne ikke drømme om at bruge salt. Også regler, jeg straks ville påføre firmaets medarbejdere.

Annonce
Jeg drikker aldrig vin eller alkohol og vil prompte stramme de anbefalede tal på tilladte ugentlige genstande. Ved festlige lejligheder kan jeg dog undtagelsesvis nyde et enkelt glas.

Jeg løber hver morgen fem kilometer og tilbringer mindst fem aftner om ugen i et fitnesscenter. Også noget jeg selvfølgelig vil forvente af alle ansatte i firmaet.

Jeg opfatter overflødige kilo som et svaghedstegn og vil til enhver tid forbeholde mig ret til at fratage ledige overvægtige sygedagpenge, med mindre de taber sig. Sundhed er for mig det vigtigste mål for den enkeltes selvrealisering og personlige stræben, og dyrkelse af egen krop er vigtigere end menneskelige og sociale mål.

Jeg har ingen uddannelse, men jeg er slank, og min første prioritet, siden jeg forlod folkeskolen, har været min vægt, mit udseende samt min fysiske kondition.

På grund af min sunde livsstil kan jeg med en vis stolthed sige, at mine sygedage på tidligere arbejdspladser kan tælles på én hånd.

Jeg er overbevist om, at min profil netop er det match, De søger, og jeg ser frem til at uddybe mine faglige og personlige kvalifikationer ved en jobsamtale.

Vedhæftet: Sundhedstest over seneste 10 år, kolesteroltal, blodsukkertal, lever- samt nyretal, røntgenbilleder af lunger, elektrokardiogram, 10 års vægtoversigt, BMI-indeks, personligt fitnessprogram samt kondital.

Bodil Kornbek,

Hybenvej 49,

Virum

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​