Landets menighedsråd har svært ved at holde på deres medlemmer.

Som det er nu, er medlemmerne valgt ind for fire år ad gangen. Men mange – især yngre – har svært ved at se fire år ud i fremtiden. Derfor træder de ud af rådsarbejdet i løbet af valgperioden. Bag sig efterlader de indimellem menighedsråd, der sættes ned i gear på grund af stort frafald.

Flugten fra rådene er så stor, at regeringen nu vil ændre loven om valg til menighedsråd.

LÆS OGSÅ: Er vi på vej mod en mere handlekraftig kirke?

Ifølge de nuværende regler må der stå seks kandidater på hver liste ud over det antal, som skal vælges til menighedsrådet. Ændringsforslaget fra regeringen lægger op til, at der kan opstilles dobbelt så mange kandidater som det antal medlemmer, der i alt skal vælges. Det betyder, at der er mindre risiko for, at der kommer til at mangle stedfortrædere. For det er i udgangspunktet kun opstillede kandidater, der kan blive stedfortrædere.

Helene Munch, fuldmægtig i Ministeriet for Ligestilling og Kirke, forklarer, at loven meget gerne ”skal afhjælpe antallet af menighedsråd, som ikke er fuldtallige i funktionsperioden”.

I Landsforeningen af Menighedsråd lyder det fra formand Inge Lise Pedersen, at foreningen ”bifalder lovforslaget i deres høringssvar”.

”Frafald er nogle steder en udfordring. Især fordi mange flytter i løbet af perioden, og derfor kan der være brug for temmelig mange suppleanter. Det nye lovforslag kan betyde, at man undgår at stå i en situation, hvor et menighedsråd mangler suppleanter, som kan være en hindring for arbejdet i sognene,” siger Inge Lise Pedersen.