Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Ikke alt er sort og hvidt til din ven.
Ikke alt er sort og hvidt
”Niceville” lægger sig op ad film som ”Driving Miss Daisy” (1989) om forholdet mellem hvide og sorte i Sydstaterne. Her ses til venstre Emma Stone som Skeeter Phelan i samtale med Viola Davis som Aibileen Clark. –
- Disney.
”Niceville” er en yderst seværdig film om USA i 1960’erne
Har man læst en bog, man kan lide, er det ofte en skuffelse at se den på film.
Sådan er det ikke med ”Niceville”. Filmen lægger sig meget tæt op ad bogen, ”The Help” (2009), som nåede at tilbringe 103 uger på New York Times bestsellerliste.
Bogens forfatter, Kathryn Stockett, var ellers efter 60 afslag fra forlag ved opgive projektet, da barndomsvennen og manuskriptforfatteren Tate Taylor læste manuskriptet, og det blev der både en film og en bog ud af. Begge voksede op i Jackson, Mississippi, hvor historien foregår. Begge blev passet af sorte tjenestepiger.
Filmen foregår i 1963 ved slutningen af den såkaldte Jim Crow-æra, hvor lovgivningen i visse delstater formelt ligestillede sorte og hvide amerikanere, men påbød en adskillelse på offentligt tilgængelige områder, eksempelvis på skoler, hospitaler, busser og restauranter. Til glæde for de hvide og ulempe for de sorte.
LÆS OGSÅ: Er ægteskab kun for hvide mennesker?
Annonce
Hovedpersonen Skeeter Phelan (Emma Stone) vender efter afsluttet eksamen på college hjem til sin velhavende familie. Hun har en forfatter i maven, og det lykkes hende at få et job på den lokale avis som klummeskribent, hvor hun skal give gode råd om husførelse. Det ved hun intet om, da hun er vokset op i et hjem, hvor man har folk til den slags arbejde, så hun allierer sig med den elskelige sorte tjenestepige Aibileen Clark (Viola Davis), der bag sig har en lang karriere som barne- og tjenestepige for rige sydstatsfamilier. Samtalerne med Aibileen inspirerer Skeeter til at skrive bogen ”The Help” om sorte tjenestepigers egen opfattelse af deres arbejdsforhold. I første omgang er der ingen af Aibileens veninder, der tør medvirke i bogen af frygt for repressalier og for at miste deres job. Men snart melder flere sorte tjenestepiger sig i al hemmelighed under fanerne. Ikke mindst den ukuelige og åbenmundede Mini Jackson (Octavia Spencer) bidrager med hårrejsende historier. Hvordan det går med bogen og de involverede, skal ikke afsløres her.
Sådan er det ikke med ”Niceville”. Filmen lægger sig meget tæt op ad bogen, ”The Help” (2009), som nåede at tilbringe 103 uger på New York Times bestsellerliste.
Bogens forfatter, Kathryn Stockett, var ellers efter 60 afslag fra forlag ved opgive projektet, da barndomsvennen og manuskriptforfatteren Tate Taylor læste manuskriptet, og det blev der både en film og en bog ud af. Begge voksede op i Jackson, Mississippi, hvor historien foregår. Begge blev passet af sorte tjenestepiger.
Filmen foregår i 1963 ved slutningen af den såkaldte Jim Crow-æra, hvor lovgivningen i visse delstater formelt ligestillede sorte og hvide amerikanere, men påbød en adskillelse på offentligt tilgængelige områder, eksempelvis på skoler, hospitaler, busser og restauranter. Til glæde for de hvide og ulempe for de sorte.
LÆS OGSÅ: Er ægteskab kun for hvide mennesker?
”Niceville” lægger sig op ad film som ”Driving Miss Daisy” (1989) om forholdet mellem hvide og sorte i Sydstaterne. Der er tale om en popularisering af historien om borgerretsbevægelsen i USA i 1950’erne og 1960’erne, hvor afroamerikanerne gjorde krav på deres rettigheder. Historien præsenteres både med alvor og humor, og man får, ud over fortællinger om ubegavede forstadsfruer, der keder sig bravt og lader alle deres frustrationer gå ud over de sorte tjenestepiger, også et indtryk af, at virkeligheden, heller ikke dengang var sort og hvid. Flere, såvel sorte som hvide, giver udtryk for en særlig samhørighed og dyb taknemmelighed over for hinanden. Den mest interessante af de tre hovedkarakterer er Aibileen, der gennemgår en udvikling fra i årevis at have været underdanig til at sige fra og være tro mod sig selv og sine drømme.
”Niceville” er en flot, interessant og bevægende film. Flot, fordi dens visuelle udtryk er præget af nostalgi og glamour og dermed vækker mindelser om film som ”Far from Heaven” (2002) og tv-serien ”Mad Men” (2007-). Interessant, fordi vi får indblik i en betydningsfuld periode i amerikansk historie. Bevægende, fordi vi endnu en gang bliver mindet om, hvor vigtigt det er at behandle vores medmennesker med åbenhed og respekt. Kan varmt anbefales.
kultur@k.dk
Niceville. USA 2011. Instruktion: Tate Taylor.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
