Det tjener Kristeligt Dagblad til ære, at ikke-kristne også kan komme til orde i avisens spalter. Men folkekirkens interesser står i første række, og sådan må det vel være, selvom disse inter-esser ikke absolut er sammenfaldende med troens.

LÆS OGSÅ: Giv mindretallet åndeligt ret i folkekirken

Folkekirken er en institution, der er sat i verden for at bevare et system, som har sin dogmatik, regler og love, men systemet knuser troen, som den prædikes i evangelierne, og den gør troshandlingerne til tomme tvangshandlinger.

Folkekirken modarbejder evangeliernes bestræbelser, lægger troen i lænker ved at gøre den til noget alment, hvor den skulle være noget personligt for det enkelte menneske. Folkekirken er en selvmodsigelse, der har overlevet sig selv og nu bør afskaffes.

Kristeligt Dagblads åbenhed over for anderledes troende skal anerkendes, men det drukner næsten i mængden af triviel præstesnak og sværmerisk hengivelse. Bibelen/evangelierne er nu engang kanoniseret som indeholdende troens inderste væsen, og så er der ikke et ord, en sætning, et skriftsted, uden at det kan gøres til et værdifuldt vidnesbyrd. Inden for rammerne af den kanoniserede bibel gives der ikke plads til selvstændig tænkning om troens væsen og udlevelse. Folkekirken cementerer denne fremmedgørelse!

Alle religioner påberåber sig sandheden, men hvilken sandhed er sandest? Det skal ikke afgøres af biskopper, imamer eller rabbinere, af statslige institutioner eller af love og regler, men af det enkelte søgende menneske. Dybest set er der den samme søgen efter godhed, kærlighed og barmhjertighed i alle religioner. Stil dem derfor lige! Afskaf folkekirken og indret hver eneste kirkebygning til et panteon, som det fandtes i det gamle Rom (templet for alle guder – også de ukendte)!

At kristendommen er en vigtig del af den danske kulturarv er et faktum. Det trues ikke af trosretninger, der dybest set vil det samme, men under anderledes former og ritualer. Tværtimod kunne religionerne befrugte hinanden. Og kristendommen trues ikke af, at skolefaget ”kristendomskundskab” i neutralitetens navn må hedde ”religion” og være sagligt orienterende. Er der nogen, der ser dette som en trussel, trænger deres tro til et gennemgribende serviceeftersyn.

En forventelig frugt af denne assimilering vil være en højst tiltrængt fornyelse og reformation af alle religioner og trosretninger. Tænk, om biskopper, imamer og rabbinere kunne mødes i det fælles tempel og med al respekt og i god demokratisk ånd snakke sig til rette med hinanden om at udføre deres gerning på hver sin måde.

I den vestlige kulturkreds kan vi let få øje å, hvor nødvendig en reformering af islam er for frihed og retfærdighed. Men kristendommen trænger sandelig også til fornyelse. Der er stadig modstand mod kvindelige præster, mod abort, mod aktiv dødshjælp og mod homoseksuelles indlysende rettigheder. Konservatisme, fundamentalisme og reaktionære holdninger står i kø i avisens kommentarer og læserbreve.

Andreas Frederiksen,

lærer emeritus,

Lilleåvænget 4, Hadsten