Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Katolikker strides med Obama til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katolikker strides med Obama

Præsident Obama strides med katolske grupper om abort og homoseksualitet

- LUKAS COCH/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

abort | katolikker | kulturkamp | homoseksualitet | Obama
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Voksende stridig-heder med Obama-regeringen om abort og homoseksualitet får katolske grupper til at ruste op til ny kulturkamp

USA’s katolske biskopper åbnede i denne uge et nyt afsnit i deres kulturkamp mod abort, prævention og homoseksuelles lige rettigheder, da de under deres årlige møde vendte deres modstand mod seksuel frigjorthed til en kamp ”for religionsfrihed” mod en regering og en kultur, der krænker kirkens rettigheder.

LÆS OGSÅ:
Obama udpeger kontroversielle religiøse ledere

Den højspændte udmelding kommer i slipstrømmen på voksende stridigheder mellem USA’s magtfulde konservative katolske grupper og præsident Obamas regering over blandt andet adgangen til abort og prævention samt lovliggørelsen af vielse af homoseksuelle.

Den nye strategi, som forventes at forværre spændingerne mellem de to parter op til præsidentvalget næste år, blev præsenteret af formanden for USA’s bispekonference, New Yorks biskop Timothy Dolan, der bedyrer, at ”velfinansierede, velsmurte sektorer” i samfundet prøver at ”skubbe religion tilbage til sakristiet”.

”Vi ser i vores kultur en kampagne for at kastrere religion,” sagde han for nylig under en pressekonference.

Annonce
Som et led i kampagnen har bispekonferencen nu dannet en komite, der med bistand fra jurister, lobbyister og eksperter får til opgave at granske vilkårene for religionsfrihed i USA. Komiteen vil ifølge Dolan arbejde tæt sammen med nationale organisationer samt med økumeniske og tværreligiøse grupper for at ”forme en forenet og kraftfuld front til forsvar for religionsfrihed i vores land”.

Kløften mellem de katolske grupper og Obama-regeringen har været støt voksende, siden de katolske biskopper uden held forsøgte at afspore præsidentens store sundhedsreform på grund af en bekymring om, at den ville åbne for sluserne for skatteyderfinansieret abort.

I februar advarede den katolske bispekonference om udsigten til en ”national konflikt af enorme proportioner”, da regeringen tog en principbeslutning om, at den ikke længere vil forsvare den såkaldte Defense of Marriage Act (Lov til forsvar for ægteskabet), der forhindrer forbundsregeringen i at anerkende homoseksuelle vielser. Det har ligeledes forbitret kirken, at statstøttede katolske adoptionsforeninger i flere delstater har været tvunget til at lukke, fordi de krænkede lokale anti-diskriminationslove ved ikke at tilbyde deres tjenester til homoseksuelle par.

Den seneste tvist handler om det amerikanske sundhedsministeriums beslutning om at undlade at forny en kontrakt, der tildeler bispekonferencen den statslige opgave med at yde assistance til ofre for menneskehandel.

Årsagen er, at biskoppernes organisation nægter at hjælpe eksempelvis ofre for voldtægt eller tvungen prostitution med adgang til prævention og abort, hvilket ifølge menneskeretgrupper udgør en forplumring af grænserne mellem kirke og stat. Biskopperne, der beskylder regeringen for systematisk ”anti-katolsk partiskhed”, truer nu med en retssag baseret på anklager om religiøs diskrimination.

Den nye kampagne afspejler, at USA’s katolske biskopper befinder sig i et vadested, hvor de prøver at genvinde den rolle, som de spillede i 1980’erne og 1990’erne som en moralsk autoritet i spørgsmål om blandt andet økonomisk ulighed og kulturkrigsemner som abort. De omfattende sexmisbrugsskandaler inden for kirken, der kom frem i lyset i 2002 og afslørede højtstående katolske gejstliges manglende indgriben over for tusindvis af pædofile præster, gjorde imidlertid alvorlig skade på den katolske kirkes omdømme og har i det seneste årti overskygget biskoppernes dagsorden.

Dertil kommer, at mange katolikker i trit med tidsånden er blevet mere progressive og ikke længere støtter kirkens lære vedrørende emner som abort og homoseksualitet.

Den nye lobbykampagne møder da også modstand fra progressive katolske grupper, der peger på, at mange amerikanere lider under den økonomiske krise, og at emner som fattigdom og ulighed er mere presserende end abort og prævention.

”Jeg tror, at dette for det store flertal af katolikker ganske sikkert vil afspejle en tonedøvhed på vegne af mange, mange biskopper,” siger Steven Krueger, formand for gruppen Katolske Demokrater, til det amerikanske nyhedsbureau AP.

USA har cirka 70 millioner katolikker, og deres opbakning er vigtig for præsident Obama, der ved valget i 2008 vandt 54 procent af de katolske vælgeres stemmer.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​