eva zierau |
17. november 2011
Tegnefilm ”Mia og Migoo” har fortjent alle de priser, den har modtaget
Har man børn, har man typisk set en del tegnefilm. De små elsker dem, og filmene er, om end vi nødigt vil indrømme det, uovertrufne babysittere. Når der er tegnefilm på skærmen, er der ro.
”Mia og Migoo” er en af de tegnefilm,som man som voksen også gerne ser selv. Filmen er hjertevarm og fyldt med eventyr og spænding. Og så tager den både samfundsmæssige og moralske emner op såsom global opvarmning og forholdet mellem forældre og børn. Man har noget, man kan tale med børnene om bagefter.
LÆS OGSÅ: På kanten af det kendte univers
Mia er vores seje heltinde. En lille, lidt Pippi-agtig pige i rød kjole og vildt mørkt hår, der på bare fødder vandrer over bjerge, krydser floder og går frygtløs ind i en forhekset skov for at finde sin far, Pedro. Han er fanget under jorden, efter at et jordskred har blokeret udgangen til den vejtunnel, han arbejder i. Tunnelen skal lede turister hen til et nyt luksushotel, der skal bygges på et naturskønt område, hvor livets træ gror. Træet er nødvendigt, for at mennesker og dyr kan leve, men hotellets pengegriske entreprenør, Jekhide, vil fælde det for at få plads til sit projekt. Imens Jekhide forsøger at forhandle kontrakten med investorerne på plads, får han nys om mærkelige hændelser på byggepladsen. Han forsøger at holde det hemmeligt for investorerne, men de insisterer på et besøg på stedet. Jekhide tager af sted med investorerne og medbringer modvilligt sin søn på Mias alder, Aldrin. Han er usædvanlig klog og ser lige igennem sin fars foragt for alt andet end penge. I den forheksede skov møder Mia den mystiske, godmodige og anarkistiske kæmpe Migoo, der ligner en blanding mellem Michelinmanden og Barbapappa. Migoo kan ligesom sidstnævnte skifte form og størrelse efter behag, hvilket viser sig at være ret praktisk, da han drager ud med Mia for at finde hendes far og redde livets træ. Mere skal ikke røbes her.
Den franske instruktør Jaques-Remy Girerd, der står bag ”Mia og Migoo”, var med sit hold seks år om at lave filmen. Filmen består af 500.000 håndtegnede billeder, hvilket er imponerende i en tid, hvor tegnefilm fortrinsvis bliver lavet på computer. 200 tegnere og teknikere fra 15 lande har arbejdet på filmen. Netop input fra de mange forskellige nationaliteter har ifølge Girerd haft stor betydning for filmens udtryk.
Filmen blev i 2009 vinder af the European Film Awards for årets bedste animerede spillefilm. Tegningerne er blandt andet inspireret af malere som Cezanne og Van Gogh. Der ses grove pennestrøg i røde, blå, gule og grønne nuancer. Musikken gør brug af de helt store armbevægelser med et stort symfoniorkester.
”Mia og Migoo” er en fornøjelse. Historien kan visse steder være lige lovlig svær at forstå for de mindste. De vil dog kunne få noget andet ud af filmen. Ikke mindst venskabet mellem Mia, Migoo og Aldrin er rørende og noget, som både småfolk og ældre kan forholde sig til.
Mia og Migoo. Frankrig 2009. Instruktion: Jaques-Remy Girerd.
Filmen består af 500.000 håndtegnede billeder, hvilket er imponerende i en tid, hvor tegnefilm fortrinsvisbliver lavet på computer. - Foto: Angel Films
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad