Regeringen vil have Nordsø-aftalen op til revision

Thorning-regeringen vil hive flere milliarder ud af dem ved at tage Nordsø-aftalen, som den borgerlige regering i 2003 indgik med Mærsk om olien fra 2012 til 2042, op til revision.

LÆS OGSÅ: Den urimelige olieafale

Hjørnerne skal støvsuges for at se, om det er muligt, at den danske statskasse kan få mere ud af den sorte nationalformue i Nordsøen.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen siger, at det kan være en god idé, hvis der er skævheder i aftalen:

”Hvis aftalen ikke fuldt ud udmønter princippet om ressourcerenten, er der fornuft i at se på den igen,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Det, som overvismanden kalder ressourcerenten, er den merindtægt, som salget af olie og gas giver, fordi der er så knappe mængder af det.

Ressourcer som olie og gas, som der er knaphed på, sælges til priser, der ikke står i sædvanligt mål til omkostningerne. Der tjenes en overnormal profit i forhold til andre varer, som der bare kan produceres mere af.

”Det økonomisk principielle i det her er ressourcerenten, der kan henføres til knaphed. Den bør 100 procent tilfalde samfundet,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og tilføjer:

”Selvfølgelig skal selskaberne tjene en normal profit og kunne forrente det udstyr og de investeringer, man har foretaget. Og de skal have kompensation for en ekstraordinær risiko.”

Han kan ikke kommentere beregninger fra tænketanken Concito, der viser, at samfundet reelt er gået glip af indtægter for 75 milliarder kroner, siden den tidligere regering forlængede og ændrede aftalen om Nordsø-olien med A.P. Møller-Mærsk frem til 2042.

De beregninger skal vismændene først bruge tid på at gennemgå, lyder forklaringen.

Overvismanden påpeger dog, at der har været rimeligt gode indtægter til samfundet af olie og gasindvindingen i Nordsøen. I det bedste år har de udgjort to procent af bruttonationalproduktet. Men de uafhængige økonomiske vismænd har ved tidligere lejligheder sat spørgsmålstegn ved, om samfundet fik nok ud af sin nationalformue i Nordsøen.

Da den borgerlige regering med daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) havde forhandlet Nordsø-aftalen hjem i 2003, kunne vismændene ikke vurdere, om samfundet fik nok ud af sin nationalformue i Nordsøen.

Vismændene begrundede det med, at den daværende VK-regering havde offentliggjort så lidt af aftalen, at det var umuligt at vurdere det. Siden Nordsø-aftalen blev indgået, har den været udsat for massiv kritik – ikke mindst fra politisk hold.

A.P. Møller-Mærsk vil dog gerne samarbejde med regeringen om et servicetjek af Nordsø-aftalen. S-SF-R-regeringen har lovet, at den vil respektere indgåede aftaler.

”Vi bidrager gerne med relevante oplysninger til et serviceeftersyn, idet vi noterer os, at regeringen vil respektere indgåede aftaler,” lover A.P. Møller-Mærsk i en skriftlig kommentar. /ritzau/