Alkoholforældre får lov at sætte dagsordenen i kommunerne

Analysen omfatter fem kommuner, der alle har skærpet fokus på alkoholproblemer i børnefamilier. Det ses i politiske udmeldinger, krav til kommunale institutioners alkoholpolitik, uddannelse af nøglepersoner, der skal hjælpe i opsporingen, og støtten til børn i familier med alkoholproblemer.

Men alkoholproblemerne forsvinder i sagerne.

For eksempel når det sociale arbejde fokuseres på beskæftigelse, og forældrene i årevis møder i jobcentrene, uden at de bagvedliggende årsager til deres arbejdsløshed bliver undersøgt, eller at deres alkoholproblemer opdages.

I andre tilfælde opdages alkoholproblemerne, men der bliver ikke handlet på dem.

Det er en indstilling, der bekymrer specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. For hvis kommunerne symptombehandler følgevirkningerne af et alkoholproblem, kan de ikke løse familiens problemer.

”Man kan se, at der er en tradition for at betragte alkohol som et symptom og ikke som en primær årsag, der skal adresseredes som noget af det første. Men hvis der er et alkoholproblem, er det med til at skabe konflikter, vold i familien, vanskeligheder ved at passe et arbejde, omsorgssvigt af børnene og meget andet,” siger hun.

Og så har familien meget svært ved at modtage hjælp og ændre på de forhold, der i øvrigt er en belastning for børnene, mener Kit Broholm.

Sundhedsstyrelsen har fra 2004 til 2009 gennemført et projekt, der skulle kvalificere landets kommuner til at arbejde målrettet med at opspore og støtte børnefamilier med alkoholproblemer.

”Det er klart, at jeg selvfølgelig havde håbet, at der var sket en højere grad af opstramning af de procedurer og metoder, vi har arbejdet med. Men det er et langt sejt træk at ændre sådanne kulturer, og vi må bare konstatere, at der stadig er plads til forbedring,” siger Kit Broholm.

Børn af alkoholikere mangler ifølge analysen tilbud eller får et minimum af støtte af kommunerne. Og børnene venter under sagsforløbene i lange perioder på, at deres forældre stopper deres misbrug. Når en tidlig indsats for børnene lykkes, er det som regel fordi, forældrene selv erkender deres misbrug.

For der er i kommunerne stærk opbakning til frivilligheden i, at forældre med alkoholproblemer, som dokumenteret skader deres børn med misbruget, kan vælge eller fravælge alkoholbehandling.

Der er ikke i loven mulighed for at tvinge alkoholikere i behandling. Men der findes en række interview-teknikker, der er effektive til at motivere til alkoholbehandling, fortæller Kit Broholm.

”Og hvis ikke forældrene kan eller vil ændre på den situation, der er en belastning for barnet, har sagsbehandlerne pligt til at sikre, at barnet modtager støtte på anden vis. I sidste instans ved en anbringelse,” siger hun.