Den statistiske risiko for at dø af en kræftsygdom er markant lavere hos medlemmer af Baptistkirken i Danmark og Syvende Dags Adventistkirken end blandt andre danskere.
- Tao Lytzen/Scanpix Denmark
Af Carl Emil Falbe, Ritzau |
17. november 2011
Frikirkefolk lever tilsyneladende livet mindre farligt end den øvrige befolkning. Langt færre dør af livsstilssygdomme
Døden skal have en årsag, siger man. Og kigger man i Danmarks Statistik, er der også næsten altid en årsag, når et menneske forlader denne verden.
Men for baptister og syvendedagsadventister ser statistikken over dødsårsager en hel del anderledes ud end for befolkningen som helhed. Det viser en stor dansk undersøgelse, som er lavet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet.
LÆS OGSÅ: Lægens tro er afgørende for patientenFor eksempel er den statistiske risiko for at dø af en kræftsygdom markant lavere hos medlemmer af Baptistkirken i Danmark og Syvende Dags Adventistkirken end blandt andre danskere.
En foreløbig rapport om undersøgelsen viser, at det især er antallet af livsstilsrelaterede kræftdødsfald, der er lavere blandt frikirkemedlemmerne.
Sammenligner man med den øvrige befolkning er hyppigheden af dødsfald på grund af lungekræft blandt baptister og adventister helt nede på cirka en tredjedel.
Undersøgelsen, der omfatter knap 12.000 personer, viser også, at frikirkefolkene har en statistisk langt lavere risiko for at dø af for eksempel diabetes, hjerte-kar-sygdomme, alkoholisme, trafikulykker og selvmord.
Generalsekretær i Baptistkirken, Lone Møller-Hansen tror, at der er flere forklaringer på tallene.
- I Baptistkirken har vi ingen særlige forskrifter om livsstil, så det må være noget andet, der gør forskellen. Jeg tror, at omsorgen og det nære fællesskab i en kirke har en betydning. Ingen får lov til at blive ensomme, siger hun og påpeger, at troen også spiller ind:
- Jeg tror, det er sundt at have et åndeligt liv og være i balance med sig selv.
En af forskerne bag undersøgelsen hæfter sig dog ved, at frikirkefolkene i store træk lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost, alkohol og motion.
- Jeg tror ikke, det er religionen i sig selv, der forklarer tallene, men den måde frikirkefolkene lever på. Når det gælder dødsfald på grund af sygdomme, der ikke er påvirkede af livsstil, som for eksempel sklerose, så er der ingen forskel i forhold til baggrundsbefolkningen, siger Lau Caspar Thygesen, lektor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
Han står bag undersøgelsen sammen med professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse og lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Niels Christian Hvidt.
Og Niels Christian Hvidt lægger vægt på, at troen tilsyneladende har en indirekte virkning på sundheden.
- Det interessante er jo, hvad det er, der gør, at de har en sundere livsstil. Formentlig er det sådan, at den indre glød, troen kan give, påvirker den måde, man lever på, siger Hvidt, der også er teolog og har udgivet en række bøger om forholdet mellem tro og sundhed.
Resultatet af den danske undersøgelse ligger på linje med en række undersøgelser i USA.
Niels Christian Hvidt håber at kunne følge undersøgelsen op med en ny undersøgelse, som kan afdække årsagerne til, at religiøse mennesker har en sundere livsstil.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad