Det skyldes udlukkende at Frikirkefolk spiser sundt, drikker mindre,mv, og ikke fordi så mange i disse Frikirkemiljøer vil påstå skyldes Guddommelige helbredelse fra Guds side med henvisning til Bibelen om at Jesus diciple gjorde det i Guds navn, dermed ikke sagt at det er en umulighed, men realiteten er at Guddommelige helbredelse sker ret sjælden. Jeg har flere gange oplevet de såkaldt helbredelsesmøde, hvor forskellige Frikirker har inviteret amerikanske "helbredelsesprædikanter" med et budskab om helbredelse til syge mennesker næsten alle sammen går skuffet hjem fordi de ikke er blevet helbredt for deres lidelser. De fleste af dem, der kommer til disse møder er udelukkende i håbet om helbredelse, men er ikke interesseret i budskabet, omvendelse til et nyt liv i troen på Jesus Kristus, men mange er så uvidende at de tror det er prædikanten, der kan helbrede dem. At Frikirkefolk har en langt mindre risiko for at dør af livstilsygdomme har ikke nogen at gøre med er de tæt på Gud iforhold til andre. Jeg kender til flere eksempler på mennesker i Frikirkerne, som var dødelige syge og man bad for dem uden at noget som helst skete er allesammen idag er døde. Nogen vil nok påstå det skyldes at Gud er ond, det er bare ikke sandt selv om man godt kan forstå hvis nogen stillede disse spørgsmåltegn ved om nu Bibelen taler sandt selv om jeg er uenige med dem.

Kim Thomassen

1967 skrev:

Det er en meget spændende artikel og undersøgelse som omtales i artiklen. Og den fik dig straks til at reagere Kim Thomasse og det syne jeg er fint, men jeg synes, du blander tingene sammen: livsstil og helbredelse ved bøn. Det sidste handler artiklen jo ikke rigtigt om.

Artiklen slår fast, at "frikirkefolk lever tilsyneladende livet mindre farligt end den øvrige befolkning. Langt færre dør af livsstilssygdomme." Altså lever mere op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger - og det tror jeg virkelig, der er belæg for at sige. Men man kan altså se det samme hos en række aktivt troende i folkekirken.

Desuden siger Niels Chr. Hvidt, "at troen tilsyneladende har en indirekte virkning på sundheden." Det tror jeg også er rigtigt. Fordi "det er sundt at have et åndeligt liv og være i balance med sig selv." Jeg er således ikke overrasket over undersøgelsens konklussioner.

Men så kommer Kim Thomassen ind på helbredelse ved bøn og taler om helbredelsesmøder med amerikanske helbredelsesprædikanter og taler om de mange, der går skuffede bordt.

Jeg bryder mig ikke om, at der inviteres til specielle helbredelsesmøder, men jeg har ikke noget imod vækkelsesmøder, hvor ordet forkyndes til frelse, men hvor der også lægges op til forbøn for syge, sådan som det sker ved Inge og Hans Berntsens møde, hvor manger er blevet helbredt og andre er gået skufede hjem.

For mig er det langt vigtigere, at vi i vores daglige kristenliv tager bibelens ord alvorligt om at lægge hånden på syge og bede for dem. Og her har jeg mange eksempler på, at mennesker er blevet helbredt også mennesker med meget alvorlige sygdomme, men jeg har også eksempler på, at der er mennesker, der ikke bliver helbredt. Jeg kan ikke forklare det, men jeg har erfaret det og synes, at det er vigtigt at tage bibelens uopfordring og udfordring alvorligt. Jeg har i Grønland set, at en mand - gennem forbøn over nogle måneder - blev totalt helbredt for en alvorlig kræftsygdom. Han var opgivet af lægerne, sendt hjem fra Rigshospitalet for at dø og det er nu mere end 10 år siden. Han lever stadig i bedste velgående og på sygehuset i Ilulissat kunne man ikke forklare det, men måtte konstatere, at manden var helbredt.

Bjarne Nederby Jessen

Nederby
Jeg vidste at du ikke kunne lade være med at blande dig i debatten om dette ret interessante emne, men jeg synes ikke det er korrekt når du påstår at jeg blander de to ting sammen. Selv om artiklen ikke handler om helbredelse ved bøn, så er det dog interessant fordi en del af den karismatiske af Frikirkerne netop er meget over focuseret på helbredelser i sådan en grad at helbredelserne nærmest sker på samlebånd efter deres opfattelse. Derfor synes jeg i denne forbindelse det er vigtig at påpege, hvorfor Frikirkefolk har en lavere risiko for at død af en livstilsygdomme. Skyldes det en langt sundere livstil, eller bliver flere igennem helbredt igennen forbøn?. Til det er svaret at i de langt flere tilfælde skyldes en sund livstil, som undersøgelsen jo viser er helt korrekt, men den sociale arv spiller også en stor rolle. Jeg er enige med dig i, at det er vigtigt at vi i vores daglige kristenliv tager bibelens ord alvorligt og det er bibelsk korrekt at lægge hånden på syge mennesker og bede for dem, hvis det sker under ordenligt forhold, som det jo ikke altid sker skal man være kritisk overfor det. Undersøgelsens resultat overrasker mig sådan set ikke, men er forventlig. Her til sidst en tak til dig for dit vidnesbyrd om en mand som igennem forbøn i Grønland blev helbredt for en alvorlig kræftsygdom.

Kim Thomassen

1967 skrev:

Tak for din tilbagemelding Kim. Vi er slet ikke så uenige i dette spørgsmål. Jeg syntes bare ikke, at artiklen umniddelbart lage op til en debat omkring forbøn for syge, men derimod omkring en sund livsstil

I spørgsmålet om forbøn for syge tror jeg ikke vi er uenige. Jeg finder, at det er vigtigt at bede for syge, hvis de ønsker det, men det er ikke noget vi skal gøre et stort nummer ud af i kirkerne. Det skal være en naturlig følge af vores trosliv og vi skal huske at sige Gud tak, når mennesker bliver raske ved forbøn og give ham hele æren.

Bjarne Nederby Jessen

Nederby

Tak for kommantaren.

Du har ret i, at vi er ret enige om dette emne, bortset fra du synes jeg ikke burde have taget debatten om forbøn for syge med i mit indlæg vedrørende en sund livstil. Vi ser ret ens på det om bøn for syge som minder meget om den måde som man gøre i Indre Mission, hvor mormor tog mig med til møder da jeg var en lille dreng. Når der skulle bedes for syge mennesker gik man ind i andet rum med vedkommende. Ja, vi har meget at takke Gud for, også når et mennesket oplever at blive helbredt selv man engang imellem godt kan havde lidt svært med at forstå Guds veje fordi han ikke altid griber ind.

Kim Thomassen