Et særligt venskab

Den svensk-newzealandske forfatter Linda Olsson fik et stort og fortjent publikum, da hun i 2008 udkom på dansk med romanen ”Astrid og Veronika” om to vidt forskellige kvinders forløsende venskab. Siden fulgte den mindre vellykkede, men udmærkede ”Sonate til Miriam”, men med ”Det gode i dig” er Linda Olsson tilbage, hvor hun begyndte, og det er godt.

Olsson gentager sit greb fra ”Astrid og Veronika” ved at lade et særegent venskab være omdrejningspunktet i sin roman, der denne gang er henlagt til en øde newzealandsk kyst. Her har den midaldrende læge Marianne netop har trukket sig tilbage og lever i mildest talt ophøjet ensomhed på femtende år efter et forlist ægteskab i England. Den største og lykkeligste adspredelse i hendes liv er den lille, mystiske dreng Ika, der hver torsdag kommer forbi hendes hus og spiser suppe. Langsomt bliver der knyttet et bånd mellem dem, der ligger hinsides det verbale, og Mariannes beskyttertrang over for den lille, udsatte dreng sætter tanker i gang om hendes egen barndom, som var alt andet end lykkelig. Og mødet med Ika bryder den forsegling til barndommen, som hun gennem hele sit voksenliv med enormt held har holdt intakt.

”Det gode i dig” er en roman om næstekærlighed og om at tage ansvar for andre – og selv vokse derved. Og det stiller det nok så vigtige spørgsmål: Hvem har brug for hvem? Ika har øjensynlig brug for en ansvarlig voksen, men Marianne har også brug for ham, for både at give og modtage kærlighed. Det kan lyde både klægt og banalt, men det fungerer faktisk upåklageligt hos Olsson, der har held til at skildre en kvindes indholdsløse eksistens, der langsomt udvikler sig til at være et liv.