Sørine Gotfredsen |
18. november 2011
Knud Muncks nyttige gennemgang samler trådene her otte år efter Grosbøll-sagen
Det var en voldsom rystelse, der for gennem folkekirken og den teologiske debat, da Thorkild Grosbøll foldede sig ud. Det berygtede avisinterview i 2003, hvor præsten fra Taarbæk meddelte, at han ikke troede på Gud, satte mange ting på spidsen, og Grosbøll er i dag et begreb.
LÆS OGSÅ: Kronik: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
Derfor har sognepræst Knud Munck nu udgivet bogen ”De unge frække”, hvori han prøver at portrættere den teologiske tradition, som Grosbøll repræsenterede, og som har haft stor betydning i de seneste 70-80 år.
Både i form af fædrene, der introducerede den, og generationen, der fulgte. De fleste fra denne kan dårligt længere kaldes unge, men at deres teologi rummer noget ungdommeligt frækt, er sandt. Den går respektløst til dogmerne og ønsker at udfordre den traditionelle gudsopfattelse for at bringe kristendommen mere i pagt med nutiden.
Der er for manges vedkommende tale om et opgør med teisme og metafysik – det vil sige troen på en suverænt almægtig Gud, der fra sin fjerne position kan gribe ind i verden.
I stedet skal det erkendes, at det guddommelige kun eksisterer i kraft af det menneskelige, hvilket Grosbøll forsøgte at understrege ved at sige, at Gud gennem inkarnationen har udtømt sig selv. Han er abdiceret som almægtig og har overgivet sig til menneskelivet.
Knud Munck indleder med at gennemgå hele Grosbøll-sagen med de velkendte tågede udtalelser, en forvirret biskop og Grosbøll selv, der efter pensionering i sin sidste prædikensamling i 2009 fremstår som en mand, for hvem det ”sidste gran af gudstro” er borte.
Herefter præsenteres fædrene til Grosbølls teologi. Folk som Løgstrup, Sløk, Leif Grane, P.G. Lindhardt samt Tidehvervs-profilen K. Olesen Larsen, der blandt andet formulerede ordene om, at ”en objektiv Gud, hvis Eksistens man kan faa fat paa, er en Afgud”.
Efter fædrene følger sønnerne. Blandt andre Svend Bjerg, Svend Andersen, brødrene Mogens og Jan Lindhardt, Kjeld Holm, Niels Grønkjær og Peter Holm. Teologer med Grosbøll-træk og som med moderniseringsprojektet for øje konstant forsøger at forene nutidens rationalisme og kristendommens paradoksalitet.
Man kan diskutere, om for eksempel Jan Lindhardt hører til her, men sikkert er det, at en mand som Niels Grønkjær gør. Med sin seneste bog, ”Den nye Gud”, forsøgte han med stor debat til følge at gøre op med den uforanderlige Gud og hævde, at denne nu bevæger sig sammen med menneskene.
Et andet eksempel er Frederiksberg-provsten Peter Holm, der mener, at kirken må opgive at se sig selv som bærer af den eneste sandhed og i stedet erkende, at kristendommen i en værdirelativistisk nutid udgør en konstruktion som andre konstruktioner.
Disse teologer er drevet af modvilje over for håndfaste udgangspunkter, og i deres flirt med en decideret afskaffelse af Gud kan man overveje, om ikke de dyrker en overfortolkning af K. Olesen Larsens ord. Stort set alle modernitetsteologerne mener, at Grosbøll gik for langt og faldt ud over kanten, men flere af dem forsvarede ham, da orkanen rasede og må bestemt siges at tilhøre samme grundtænkning.
Langt hen ad vejen opfylder denne bog sit ærinde. Den skaber et overblik over en del af nyere dansk teologi og fremstiller det ærinde, der blev så dårligt artikuleret af Grosbøll selv. En indvending må være, at Knud Munck breder sig over for mange teologer på relativt lille plads, mens den kronologiske gennemgang af selve Grosbøll-sagen er for lang.
Dispositionen af stoffet gør bogen lidt tung og opremsende, men vigtigst er det, at læseren får mulighed for at bedømme nogle hovedtræk i den frække teologi, som Grosbøll bragte på dagsordenen.
Med sit vel nærmest ateistiske endeligt blev han selv til eksemplet på denne teologis fare for at smide barnet ud med badevandet, for når man vægrer sig ved overhovedet at bruge ordet Gud, indtager man en intellektuel position, der kan skride ud i det tomme øde.
De frække teologer kan være særdeles inspirerende at lytte til, men de ville sandsynligvis – hvis de stod alene – langsomt opløse kirken, og deres vidtløftige tankerækker synes afhængige af den klippegrund af tradition og dogmatik, som andre holder i live.
Det er sandt, at mennesket i dag har svært ved at finde sine ben i positionen mellem rationalisme og tro, men er det også sandt, at talen om Gud blot skal indrette sig efter det? Ikke nødvendigvis. Og under alle omstændigheder er vi grundigt stedt på Herrens mark, hvis alle teologer vil være blandt de frække.
Knud Munck: De unge frække – om Grosbøll og andre moderne teologer. 240 sider. 249 kroner. Anis. Udkommer i dag.
Præsten fra Taarbæk, Thorkild Grosbøll, der nu er gået på pension, er takket være sin udtalelser i 2003 i dag et begreb. - Foto:
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad