Ret ind, Danmark. Civilregistreringen skal ud af kirken

Ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, fortsatte man dér med det tyske registreringssystem, som man blev pålagt efter 1864. Måske skyldes det en antitysk indstilling, at man undlod at indføre det tyske registreringssystem i hele Danmark.

Med omkring 90 års forsinkelse er nogle regeringspolitikere imidlertid ved at vågne op. Det er ikke mere end rimeligt, at regeringen planlægger at gøre noget ved den eksisterende civilregistrering i Danmark.

For at den danske civilregistrering kan komme op på et internationalt niveau, er det ikke nok, som det har været tilfældet længe, at udstedelse af prøvelsesattester som betingelse for at indgå lovligt ægteskab foregår på et religionsneutralt kommunalt kontor, borgmesterkontoret.

Både fødsler, navngivelser og dødsfald må ligeledes anstændigvis anmeldes til et religionsneutralt register. Der er jo tale om rent verdslige, men pligtige gøremål for borgere til kontoret for borgerservice.

Det kan heller ikke være rimeligt, at ikke-medlemmer af folkekirken eller ikke-kristne mennesker skal henvende sig til et folkekirkeligt kontor for at få ordnet sager, der slet ikke vedrører kirken, men er denne uvedkommende.

Selvom det har været tilfældet længere end nogen véd, virker det imidlertid ganske forkert, at folkekirken og et væld af andre trossamfund kan være vielsesmyndighed. Denne myndighed bør fremover alene være tillagt den enkelte kommunes vielseskontor, som i umindelige tider har været stedet, hvor giftelystne par har skullet henvende sig for at få udstedt en prøvelsesattest. Netop derfor bør det være samme sted, der forretter vielser.

Naturligvis skal folkekirkelige sogne i hele Danmark have deres kirkekontor, som det allerede er tilfældet i Sønderjylland. Men de folkekirkelige kontorer vil alene have til opgave at registrere handlinger, som skal foregå i kirken eller er rent folkekirkelige, kristelige anliggender: dåb, konfirmation, kirkelig velsignelse af indgået ægteskab samt begravelse efter kristent ritual.

At landets kordegnekontorer vil få meget mindre at bestille, understreger jo netop, at der i mange år har været tale om dobbeltregistrering.

Karl Maksten er tidligere kordegn og pensioneret lærer