Lærere og rektorer i krig om klasseloft

- Det er noget rektorklynk. Jeg er forbløffet over, at han slet ikke kan se de positive effekter af det her initiativ. Det forbedrer fagligheden for den enkelte elev, og der bliver mere lærerelev tid, siger Gorm Leschly til Ritzau.

Han køber slet ikke argumentet med, at lektiecaféer nu må afskaffes for at få enderne til at nå sammen. Færre elever i klasserne vil nemlig betyde, at de svageste elever får mere udbytte af undervisningen, og så er caféerne alligevel overflødige, mener Gorm Leschly.

- Mange af de tiltag er jo noget, der er blomstret op som følge af de alt for høje klassekvotienter. Jeg forventer da, der bliver mindre behov for dem, når klasserne bliver mindre, siger han.

Ministeren bag den nye aftale, børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), kan heller ikke forstå rektorernes harme.

- Jeg har svært ved at genkende den kritik, siger Christine Antorini til Ritzau.

- Jeg vil godt understrege, at klasseloftet er et kæmpe fremskridt i forhold til at styrke elevernes mulighed for at gennemføre, slår hun fast.

Ifølge forskningsleder Eskil Heinesen fra Anvendt KommunalForskning er der i Danmark ikke forsket i klassestørrelsernes betydning for, hvor meget gymnasieelever lærer.

Til gengæld har man forsket i emnet på grundskoleniveau, og der er ikke noget, der taler imod at overføre resultaterne til gymnasierne, mener han.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det vil have en positiv effekt, at man reducerer klassestørrelsen fra for eksempel 32 til 28 elever, vurderer Eskil Heinesen.

- Men det er samtidig klart, at det er meget dyrt, og man skal opveje den positive effekt med de omkostninger, der er, siger han til Ritzau.

/ritzau/