Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen I edder-fuglenes rige til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I edder-fuglenes rige

I modsætning til hannen, der er sort og hvid, er hunnen sværere at få øje på. Edderfuglehunnen skal helst falde i et med omgivelserne når den ligger og ruger.

-

Fakta

Edderfugle og dun:

Omkring år 1900 rugede lidt over 800 edderfugle på Vegaøerne. Indtægten fra både dun og æg...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Siden vikingetiden har kvinderne på Vegaøerne i Nordnorge brødfødt deres familier ved at holde edderfugle som husdyr og bruge de fine dun til dyner. I dag er den specielle kultur på øerne blevet til verdensarv, man stadig kan både se og røre ved

Umiddelbart synes øerne i skærgården øde, og landskabet umådelig barskt. Men har man blik for detaljen, træder historien om generationers slidsomme liv og glæder tydeligt frem.

Vegaøerne ved den norske Helgelandskyst kom i 2004 på Unescos liste over ver­denskulturarv. Ikke på grund af store monumenter eller geniale arkitektoniske bygninger, men ene og alene på grund af en kultur skabt af mennesker i samspil med en meget barsk, men også meget rig natur.

På selve hovedøen, Vega, og de omkringliggende 6500 skærgårdsøer har generationer igennem de sidste 1500 år opretholdt et bæredygtigt liv i et ugæstfrit miljø nær ved polarcirklen. Og selvom livet i dag naturligt har udviklet sig videre, lever de gamle kulturtraditioner stadig.

Sporene fra dem kan ses i form af de gamle bygninger og rorbuer (fiskerhuse), og de kan ses i form af de små edderfuglehuse, som ligger overalt på de yderste øer. Her arbejdede kvinderne sommeren igennem med at vogte edderfugle og samle dunene fra deres reder, og det gør de stadig – omend nu i mindre omfang end tidligere.

Annonce
Man sejler til Vegaøerne med båd fra Brønnøysund på Norges fastland. Her er både bilfærge og hurtigbåd, og herfra går vejen, hvis man vil videre rundt på de i alt 15 ø-vær, som Vegaøerne består af.

Et ø-vær er en gruppe af beboede og ubeboede øer, som tilsammen udgør en social enhed, og i alt 59 af øerne i værerne har igennem tiderne været beboede. I dag bor der kun godt 1300 sjæle på Vegaøerne, de fleste på hovedøen, Vega, men et hold på 16 familier opretholder stadig traditionen med at vogte edderfuglene på de yderste vær i sommerhalvåret.

Som turist kan man på Vega komme tæt på traditionen med at lave edderdunsdyner ved blandt andet at besøge E-huset, som ligger i det lille fiskerleje Nes på Vegas nordvestlige side. Her i et gammelt handelshus vises, hvordan kvinderne gennem tiderne (helt tilbage fra 800-tallet og til i dag) har holdt edderfuglene som husdyr for at få fat i de dyrebare dun. Edderfuglene lever naturligt i området, men lægger oprindeligt deres æg i den fri natur på den bare jord og er dermed let bytte for rovdyr. Så for at få fat i både dun og æg har kvinderne på Vegaøerne derfor lige siden stenalderen bygget små huse til edderfuglene, hvor de kunne ruge mere trygt. Og kvinderne har efterfølgende let kunnet samle dunene fra rederne, når ungerne var klækket, og rederne forladt.

En edderfuglehun skaber sin rede og giver sine æg varme ved at plukke de fineste dun fra sit eget bryst. Jo koldere omgivelser hunnen ruger i, jo flere dun giver hun.

Samspillet mellem kvinderne og fuglene er derfor unikt, idet kvinderne på ingen måde begår vold mod dyret, men derimod hjælper det i rugesæsonen og bagefter så kan samle dunene til de dyrebare dyner.

Edderdun har til forskel fra dun fra ænder og gæs små modhager, som gør, at dunene holdes sammen på en måde, som giver en isolationsevne i absolut topklasse, og i middelalderen producerede kvinderne på Vega da også edderdunsdyner til Europas rigeste adel. Dengang producerede man årligt omkring 15.000 dyner, i dag er tallet langt mindre, men en ægte edderdunsdyne fra Vega koster også i omegnen af 40.000 kroner.

I E-huset vises de forskellige redskaber, som kvinderne brugte og stadig bruger, når dunene skal renses, ligesom en tankevækkende fotoudstilling viser billeder af livet hos de sidste familier, som helt op til 1980’erne stadig boede ude i de små vær, hvor fuglene yngler.

På Vegaøerne lever man livet langsomt. Men det er en del af oplevelsen, og øboerne, som siden de blev verdensarv naturligt nok har fået øje for turisme som indtægtskilde, værner stadig om det enkle.Bæredygtigheden holdes i hævd, og derfor skal turismen kun være i lille skala. Men når det er sagt, har Vegaøerne utrolig meget at tilbyde den, som vover sig helt herud, hvor vejret på sekunder kan skifte fra stille sol til stærk storm.

Overnatningsmuligheder er der mange af og i mange prisklasser. I dag er mange af øernes gamle rorbuer indrettet til komfortable ferielejligheder, og hvis stilen er camping, findes det også. Vil man på oplevelse, kan man leje cykler og cykle øen rundt, komme på bådture til de fjerneste fuglevær, bo sammen med fuglevogterne på ø-været Lånan eller overnatte på Hysvær, hvor blot en enkelt mand har indrettet en café med overnatningsmulighed. Og i tilgift skulle han efter sigende kunne fortælle fantastiske historier om livet på Vegaøerne både før og nu. I fiskerværet Nes tilbyder Vega Oplevelsesferie overnatning i romantiske rorbuer samt et væld af udflugter, og på Havhotellet i Viksås har de droppet tv på værelserne. Her står i stedet en kikkert i vinduet.

Vegaøerne kan naturligvis besøges året rundt. I vinterhalvåret er det en særegen, barsk og kold oplevelse – med nordlys dog, men specielt for børnefamilier er det oplagt at komme i sommerhalvåret.

Her er klimaet varmt, og naturen frodig, og der kan rides, sejles i kajak, kigges på stenalderminder, gås på elg-/orchidésafari eller bestiges fjelde, som i øriget kan være helt op til 800 meter i højden. Eller man kan bade fra den fineste sandstrand ved Eidem og få lov at være længe oppe. Og midnatssolen skinner som bekendt over det hele – her så højt mod nord.

rejser@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​