Tysk terror gror i demokratiets skygge

Den tyske forfatning forbyder direkte demokrati-fjendtlige bevægelser, og den politiske kultur er sådan, at alt, hvad der kan tolkes som det mindste knæfald for anti-demokratiske tendenser, bliver skarpt og øjeblikkeligt imødegået. Et eksempel er Thilo Sarrazin, tidligere socialdemokratisk toppolitiker, der blev fyret som direktionsmedlem i Den Tyske Forbundsbank, fordi han i en bog skrev nedsættende om indvandrere og jøder.

”Diskussionsklimaet i Tyskland er nærmest hysterisk korrekt. Enhver ytring, som har et skær af højreradikalisme over sig, bliver straks fordømt. Der er en debatkultur med klare etiske regler, men også en del tabuer,” siger Birthe Hoffmann.

Hun peger desuden på, at der altid har været en stærkere tendens til idealisme i Tyskland end i for eksempel Danmark.

”Der er en anden længsel efter det dybe og absolutte. Man har en utopi om det ’gode samfund’ – som kan have forskelligt fortegn for den enkelte – og denne idé vil man føre ud i livet, uanset om det får radikale konsekvenser,” siger hun.

Det særlige ved Tyskland er, at de unge også har nogle historiske ”forbilleder”, som de kan gribe tilbage til og måske følge sig inspirerede af til en mere yderligtgående politisk kultur.

Allan Borup, postdoc ved Købehavns Universitet med speciale i udviklingen af det tyske demokrati efter Anden Verdenskrig, er enig i, at de radikale politiske miljøer i Tyskland kan være en konsekvens af den måde, demokratiet forsøger at beskytte sig selv. Og det kan næsten ikke være anderledes, mener han. Tyskland står i et dilemma mellem at risikere demokratiet ved at forsøge at integrere de radikale strømninger – og risikere det ved at holde disse kræfter uden for og måske se dem udvikle sig til egentlig terrorisme. Indtil nu har man valgt den sidste model, og den har jo overvejende været en succes.

”Der er meget forståeligt – med den særlige historie Tyskland har – at tyskerne er voldsomt bange for at destabilisere deres demokrati. Derfor slår de hårdere ned på ’afvigerne’, end vi for eksempel gør i vores konsensusdemokrati i Danmark. Tyskerne er meget bange for at havne i en situation, hvor de bliver bebrejdet, at de manglede vilje til at forsvare demokratiet. Som det skete, da Hitler kom til magten ad demokratiske kanaler,” siger han.

Problemet er, at for hver gang de tyske magthavere slår hårdt ned på udemokratiske kræfter, risikerer de at skærpe disse gruppers følelse af at stå uden for samfundet.

”De radikale kan se det som om, at det samfund, der holder dem uden for, er endnu ondere, end de oprindeligt mente,” siger Allan Borup.

Terroristerne i Den Nationalsocialistiske Undergrund havde deres egen kommentar:

”Handling ikke ord,” lød deres motto.

upoulsen@k.dk

INTERNATIONAL DEBAT SIDE 15