I partiets selvforståelse er det Venstre, der har ”sagt tingene, som de er,” mens regeringspartierne har snydt sig til magten ved at udstede en masse løfter, man på forhånd vidste ikke kunne opfyldes. Man tror på, at Venstre har fået fremgang, fordi man turde gøre op med efterlønnen.

Da Lars Løkke Rasmussen første gang talte imod efterlønsordningen i sin nytårstale for et år siden, var det et definitivt opgør med de foregående ni års velfærdslinje. Helt op i partitoppen frygtede flere, at man dermed også havde tabt valget, fordi midtervælgerne ville løbe skrigende væk.

Det gjorde de ikke. Og fortællingen i Venstre er nu, at nok tabte man regeringsmagten, men man gjorde det rigtige, og nu kan man se sig selv i spejlet.

Som den nyvalgte formand for Venstres Ungdom, Morten Dahlin, udtrykte det, måtte partiet aldrig ”komme tilbage til 00’ernes leflen for de blå socialdemokrater.”

Eller med andre ord: Nu skal der føres liberal politik for dem, der arbejder og bidrager til det danske samfund. Slut med at udstede velfærdsløfter til højre og venstre. Lars Løkke Rasmussen var imidlertid ikke meget for at konkretisere de fem sigtelinjer, der skulle gøre hans gamle ”drøm for Danmark og for Venstre” til virkelighed.

I overskriftsform talte han om ”reformer for velfærd, velfærd med frihed, flere skal med, et konkurrenceklart samfund og Danmark aktivt i verden.”

Så meget stod dog klart, at skatten på arbejde skal sænkes, uden at andre afgifter og skatter forhøjes tilsvarende. Pengene skal i stedet skaffes ved, at den private sektor gøres større end den offentlige sektor. Den offentlige sektor skal ”gå lidt længere på literen”, sagde han.

Han fremhævede Sverige som eksempel, hvor man bruger fem kroner i det offentlige ud af hver ti kroner i samfundet. Herhjemme bruger vi seks kroner ud af hver ti, og det er for meget. Men hvordan og hvornår den offentlige sektor skal gøres mindre, kommer der først svar på senere.

De fem pointer i formandstalen blev i øvrigt serveret i samme retoriske form.

”Så tag ikke fejl. Spørger I mig, om jeg vil lave Danmark om til et lavskatteland, så er svaret nej. Spørger I mig, om jeg ønsker en mindre skattebyrde, så er mit svar ja,” sagde Lars Løkke Rasmussen efterfulgt af klapsalver fra salen.

På samme måde faldt ordene om åbenheden over for omverdenen, som også er et af de nye pejlemærker.

”Så tag ikke fejl. Spørger I mig, om vi skal spole den faste, fair og fornuftige udlændingepolitik tilbage, er svaret: Nej. Men spørger I mig, om vi skal gå videre ad den vej, hvor flere udlændinge kommer til Danmark for at arbejde og studere, er svaret: Ja.”

Med regeringsmagten fulgte et samarbejde med Dansk Folkeparti og en stram udlændingepolitik. Men:

”Tiden er kommet til at se fordomsfrit på, at det skal være endnu enklere at komme til Danmark for at arbejde og uddanne sig. Og vi skal gøre endnu mere for at sikre gode vilkår for arbejdsomme udlændinge og deres familier,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Han besøgte Halil og Özlem Belek under valgkampen til ramadanfest, og de var i går inviteret med til Venstres landsmøde, hvor ingeniøren Halil Belek med sit ønske om at give sine børn en uddannelse blev et billede på, at Danmark skal være et mulighedernes land.

I regeringspartierne er der både optimisme og bekymring efter udmeldingerne fra Venstre om en lempeligere indvandringspolitik.

Jacob Bjerregaard, integrationsordfører for Socialdemokraterne, mener ikke, at Danmark aktuelt mangler den arbejdskraft fra udlandet, som Lars Løkke Rasmussen efterspørger.

”Lige nu skal fokus være på at få arbejdsløse her i landet i arbejde,” siger han.

Integrationsordfører i Socialistisk Folkeparti, Anne Baastrup, tolker derimod pejlemærkerne som en åbning ikke kun over for udlandet, men også over for regeringen.

”Jeg går ud fra, at når Lars Løkke Rasmussen bruger den her type af ord, er det et signal om, at han gerne vil være med til at snakke med regeringen. At han vil indgå i en dialog om, hvordan vi får forbedret det danske samfund. Det kan jeg da kun hilse velkomment,” siger hun.