Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Verdens lykkeligste folk? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdens lykkeligste folk?

Er Danmark virkelig det lykkeligste land? Det viser en undersøgelse ellers.

- Foto: Colourbox

Emneord for denne artikel

dansker | undersøgelse | verden | danskerne | sandhed | international | lykkeligste
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

For anden gang i træk viser en international undersøgelse, at danskerne er verdens lykkeligste folk. Men det er en statistisk sandhed med eksistentielle modifikationer, mener præst 

Danskerne er verdens lykkeligste folk. Det viser en international undersøgelse nu for anden gang i træk. Så man fristes til at tro, at der er noget om snakken.

Er der det? Hvis man tøver med at svare ja, behøver det ikke være, fordi man mener, at danskerne lyver. Men når det handler om noget så i grunden dybsindigt og eksistentielt som lykke, er der stor forskel på, om man udbreder sig om det i enten telefoniske eller skriftlige opinionsundersøgelser, som på det nærmeste har ramt dette lille land som en galopperende epidemi. Eller man i nær samtale med en fortrolig naturligt delagtiggør hinanden i, hvordan man har det – hvorvidt man trives og får dagligdagen til at hænge sammen.

Som følge af denne store forskel tillader jeg mig sammen med mange andre at sætte spørgsmålstegn ved, om man uden videre kan udlede noget for alvor dybtgående om danskernes lykketilstand i en international undersøgelse. I det hele taget kan man sætte berettiget spørgsmålstegn ved, om ”et folk”, som i den grad insisterer på at være hyperindividualister, som vi gør, overhovedet lader sig diagnosticere som lykkeligt fra et sådant akademisk-ophøjet fugleperspektiv.

Vi er statistisk lykkelige! Det nærmer sig det skinbarlige vanvid og det pureste vrøvl. Og gad vide, både hvem der har interesse i en sådan undersøgelse – og hvilke motiver de har. Vi bør være meget mistænksomme.

Annonce
Såvel undersøgelser som erfaringer fortæller os imidlertid, at lykke blandt andet er nært forbundet med muligheden for at tilrettelægge sit eget liv. At man med andre ord har indflydelse på, hvordan ens liv skal være, så man i sit eget liv kan forfølge sine egne drømme og fantasier. Så langt har vi alligevel allieret os med individualismen. Og den skal også have sit.

Men bag denne forudsætning gemmer sig en upåagtet og derved lurende fare, som truer vores individuelle lykke. For akkurat ligesom ingen af os lever for os selv, på helt samme måde kan man ved nærmere eftertanke ikke forestille sig, at man således selv kan være umådelig lykkelig, mens ens egne børn, ens ægtefælle, far, mor, familie, venner eller andre, der står én nær, enten lider, har det svært, er ensomme og dybt ulykkelige.

Det ville jo forudsætte et liv med endog særdeles store skyklapper på. Ofte tilmed aggressivt og bittert, fordi man nødvendigvis bliver nødt til at bruge temmelig mange kræfter på at sætte sig til aktiv modværge mod andre menneskers nærgående påtrængenhed og betydning for ens eget liv.

Ens egen lykke trues af andres ulykke. Og man kan enten vælge at gøre sit til at afhjælpe den andens ulykke, uanset hvilken skikkelse den har. Eller gøre sig effektivt immun over for den måde, hvorpå et hvilket som helst menneske bliver påvirket af andres modgang.

Man kan lægge et beskyttende lag af hård asfalt rundt om hjertet, så man ganske vist ser andres lidelse og ensomhed, men ikke lader sig afficere af det. I denne tvivlsomme sportsgren har vi ”lykkelige” danskere efterhånden udviklet en vis færdighed. Således at vores tolerance, som næsten ingen grænser kender, ofte har indgået en skjult alliance med distancen; med den på overfladen høflige diskretion, hvormed vi nødigt blander os i andres liv, fordi de som bekendt selv må styre og bestemme over sig selv.

Når vi i disse tider ser den ene sag om overgreb mod børn og unge rulle sig ud efter den anden – og både familie, naboer, omgangskreds, venner og myndigheder pludselig står uvidende og måbende tilbage, fordi de intet så, intet fornemmede, intet vidste eller ville vide – så rejser spørgsmålet sig med presserende styrke: Mon ikke en og anden har valgt at sætte kikkerten for det blinde øje? For vi har vel lov til at leve vores eget liv uden andres indblanding. Mennesker har forskellige måder at være lykkelige på. Dét blander vi os ikke i.

Denne vanemæssige distance, som i vidt omfang er muliggjort af den kolossale velfærdsstat, vi som en tung dyne har placeret imellem hinanden, er gået hen og blevet kultur i et sådant omfang, at vi ikke længere løfter øjenbryn over det.

En kulde og anstrengt livagtighed har lagt sig imellem os, som medvirker stærkt til, at vi hverken har lyst til eller for den sags skyld behøver komme tæt ind på livet af hinanden. Og slet ikke, når vi oplever eller fornemmer, at vi slet ikke er så lykkelige, som vi gerne lader andre få indtryk af. Vi foretrækker tilsyneladende fredsommelighed frem for fred. Og der er stor forskel!

Henrik Bang-Møller er sognepræst i Skagen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

En modsigelse

snedsted, publiceret d.21/11 10:32 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Verdens lykkeligste folk?
Hvordan går det til, at "verdens lykkeligste folk" er storforbrugere af "lykkepiller"?

I Danmark er angst og depression blevet folkesygdomme. Det passer ikke godt sammen med den selvforståelse som lykkelige, danskerne giver i de højst tvivlsomme meningsmålinger, vi oversvømmes af.
Del Link

Sv. En modsigelse

britt, publiceret d.21/11 15:44 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Verdens lykkeligste folk?
snedsted skrev:
Hvordan går det til, at "verdens lykkeligste folk" er storforbrugere af...

Det er således de lykkepiller, de fleste af os sluger på daglig basis, der gør os så tilsyneladende lykkelige.
Jeg møder mest den surhed, ligegyldighed og kynisme, der følger ovenpå en del år med kvalmende overforbrug, bureaukratisering, asocial politik, massefyringer på hospitaler, skoler og børneinstitutioner, samtidig med at vi alle godt ved, det hele går mod enden, fordi klimaet og miljøet har nået sit mætningspunkt hvad angår ødelæggelse og forurening af kloden, og ingen kan tilsyneladende gøre noget som helst, for alle meler egen kage. Ved hjælp af lykkepiller prøver vi at fortrænge de dystre kendsgerninger, og det lykkes til en vis grad.
Del Link

Verdens bedste i selvbedrag.

Ralph Sylvestersen, publiceret d.21/11 21:07 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Verdens lykkeligste folk?
En udredning om hvorfor kan læses her, http://sherabmyblog.wordpress.com/fra-primal-til-postmoderne-enhed-okommuni...
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​