Værdien af kirkens borgerservice

Det lyder enkelt. Hvis ikke det var, fordi statstilskuddet har en anden historie: at staten betaler en del af præstelønnen til gengæld for i 1919 at overtage en stor mængde jord fra kirken. Lorentzens forslag ville i realiteten betyde ekspropriation – blot ikke for almenvellets skyld.

Folkekirken kan sagtens overleve uden registreringsopgaven. ”Bogstaven slår ihjel, mens ånden levendegør,” siger Paulus. Men det er og bliver en tvivlsom etik i en årrække at have et samarbejde med en samfundsbærende institution, som for meget store summer selv bringer en vanskelig samfundsopgave på skinner – for siden blot at annektere såvel opgave som teknologi! Som kirkebogsfører ser jeg ved vanskelige sager høj faglighed og serviceniveau, som de økonomisk pressede kommuner næppe vil kunne leve op til. Borgerservice – dét er kirken rigtig god til!

Mest overrasker Kordegneforeningens formand, Torben Palm, der tænker, at kordegne i stedet kan blive daglige ledere rundt omkring i landets kirker. Kirkerne kommer nu næppe til at ansætte administrationschefer i almindelige bykirker med 10 ansatte bare for at holde beskæftigelsen oppe. En rationalisering vil ske på kordegneområdet.

Men ledelse af en arbejdsplads er jo ikke noget, man bare giver til den, der ellers ikke har andet at lave. Det er opgaven med kirkeledelse for vigtig til og økonomien slet ikke til! Tendensen følger da også menighedsrådsloven og går i en anden retning.

Fagforeningen skulle derfor hellere med sin faglige bevidsthed forklare, hvorfor det er et gode for befolkningen, at civilregistreringen ligger, hvor den gør, hvis den vil beholde sine medlemmers arbejdspladser i folkekirken. Jeg tror ikke, at mange har lyst til at flytte med over på rådhuset.

Carsten Mulnæs,

sognepræst, Kirkevænget 1a,

Allerød