Mette Skov Hansen |
22. november 2011
Kirkens Korshær er træt af, at organisationens arbejde med socialt udsatte finansieres af tidsbegrænsede puljer. Ved en konference på Christiansborg i går blev projekterne taget op til debat
For kort tid siden henvendte en bruger sig til Eva Thomsen, der er medarbejder på Kirkens Korshærs projekt Frivillig Social Aktivering i Aalborg:
”Fra nu af kommer jeg her ikke så meget mere. For på den måde bliver det mig, der tager afsked med jer, og ikke jer, der tager afsked med mig.”
LÆS OGSÅ: Kirkens Korshær vil ud af anonymitetens skyggeDet fortæller Eva Thomsen, mens hun sidder sammen med sine aalborgensiske kolleger under frokostpausen ved Kirkens Korshærs konference på Christiansborg. På denne grå mandag formiddag er fagfolk samt frivillige og ansatte fra Kirkens Korshær samlet for at høre om udfordringerne ved finansieringen af det sociale arbejde.
De seneste fire år har projekter som Frivillig Social Aktivering i Aalborg motiveret socialt udsatte til at blive aktive samfundsborgere gennem forskellige tilbud, og det har været finansieret af puljepenge, som fra årsskiftet løber ud. Hvis projekterne skal fortsætte, skal der findes penge andre steder. Indtil videre er to projekter blevet forankret i kommuner, to må lukke, og resten bliver enten reduceret eller står fortsat med en uafklaret fremtid.
Netop de tidsbegrænsede puljer til socialt arbejde er på dagsordenen ved konferencen. Mere præcist er det puljen Fælles Ansvar II, der siden 2008 har finansieret 10 projekter fra Kirkens Korshær, som danner rammen om dagens oplæg.
Både Eva Thomsen og Ole Kjærsgaard, hendes kollega på Frivillig Social Aktivering, tager afsked med projektet i Aalborg til januar. Det ærgrer dem på brugernes vegne, da de mener, der mangler alternativer til de socialt udsatte, som centeret tager sig af.
Blandt andet nævner de to kolleger en bruger, der på grund af sit voldsomme temperament har fået karantæne på mange centre. Men på Kirkens Korshærs projekt fik han den rette hjælp:
”Han er en af de mange, vi har, som ligger på kanten. Men vi kan rumme ham og har mødt ham i øjenhøjde. Derfor har han følt sig velkommen,” siger Eva Thomsen, der sammen med de andre fra projektet er i gang med en større udslusning af deres brugere.
For mange betyder lukningen, at de skal søge tilbud uden for byen, og det kan ifølge de to ansatte betyde, at flere melder fra, fordi det bliver for kompliceret for dem.
”Det er synd, at man ikke kan bygge videre på et projekt, der fungerer så godt. I stedet skal man starte forfra og opfinde den dybe tallerken igen.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad