Morten Mikkelsen |
22. november 2011
For litteraturkritikeren Jens Andersen er det blevet en livsgerning at gå til råteksten og fortælle det mest spændende frem i så markante og forskellige personligheder som H.C. Andersen, Frank Arnesen, Ole Lund Kierkegaard og Margrethe II
Det begyndte med Thit Jensen, Tom Kristensen og Tove Ditlevsen. Så var der kæmpesuccesen med H.C. Andersen. Senere fulgte Frank Arnesen, Ole Lund Kierkegaard og nu dronning Margrethe II. Fælles for de seks er, at de alle har været genstand for en stor, gennemarbejdet undersøgelse foretaget af litteraten og forfatteren Jens Andersen, og at denne undersøgelse er resulteret i udgivelsen af en biografi.
LÆS OGSÅ: Da Dronningen fandt teologienHan er selv ph.d. i nordisk litteratur og mangeårig litteraturkritiker ved først Kristeligt Dagblad, Politiken og Weekendavisen og siden Berlingske, hvor han i dag er litteraturredaktør. Derfor ved den 56-årige yderst produktive skribent bedre end de fleste, at man risikerer at få hug, når man offentliggør sine værker. Men flere forhold gør, at Andersen tværtimod plejer at blive rost til skyerne af sine kolleger og belønnet med priser for sine bøger. Nøgleordene i denne sammenhæng er stor grundighed i arbejdet kombineret med en dyb kærlighed til bøger og lyst til at fortælle historien om de biograferede personer.
Da han for fem år siden modtog Søren Gyldendal-Prisen for sit tobindsværk ”Andersen” fra 2003 om H.C. Andersen, forklarede han, at han under skrivningen af sine første bøger havde fundet ud af, at der skal to til at skrive en biografi. Den, der skriver, og den, bogen handler om. Senere opdagede han, at forlæggere, hustruen Jette Glargaard og familie og venner i al almindelighed også spillede positivt ind. Men en biografi er dybest set mødet mellem et levet liv, der er mere end almindeligt spændende, og en forfatter, der kan fortælle det frem.
På fredag udgiver Jens Andersen biografien ”M – 40 år på tronen” i anledning af Margrethe II’s 40-års jubilæum på den danske trone i 2012. Umiddelbart kan det undre, at denne opgave er endt hos en litterat og bogelsker med speciale i mere eller mindre kulturradikale afdøde forfattere. At han i 2008 skrev biografien ”Frankie Boy” om fodboldspilleren Frank Arnesen kan jo ikke alene forklares med, at bogelskeren også er fodboldelsker, men også med, at den afdøde kulturradikale forfatter Hans-Jørgen Nielsen i sin tid mytologiserede selvsamme Arnesen i sin roman ”Fodboldenglen”.
Men dronningen?
Jo, sagen er jo, at den 71-årige regent i årevis har været genstand for interview- og portrætbøger, dokumentarudsendelser og direkte transmissioner fra gallamiddage. Hun er blevet hyldet, æret og parodieret i ét væk. Hun har udstillet kunst, designet messehagler og skabt scenografi. Stort set alle sten er blevet vendt – bortset fra dem, Jens Andersen er mester i at vende.
Jens Andersen har interviewet Dronningen, hendes mand, hendes sønner samt lillesøster prinsesse Benedikte og dronning Sonja af Norge. Men det nye og typisk andersenske er, at han som den første har fået adgang til alle Dronningens talemanuskripter gennem 40 år. Ikke kun nytårstalerne, men også taler til jubilæer, overrækkelser, åbninger, mærkedage og 100 statsbesøg. En masse tekst, der i uredigeret form ville kede læseren endnu mere end Tom Kristensens og H.C. Andersens samlede dagbogsnotater tilsammen. Men som efter en grundig læsning og udvælgelse fra en engageret fortællers side kan resultere i en ny fortælling om et markant menneske oven i alle de andre, vi har hørt før.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad