Kirkeminister Manu Sareen (R) har lovet at finde penge i folkekirkens fælleskasse, så antallet af grønlandske præster fordobles fra en til to. Billedet viser en gudstjeneste for grønlændere i Helligåndskirken, hvor præst Jens Kristian Kleist hilser menigheden.
- Scanpix.
Claus Vincents |
22. november 2011
Kirkeminister Manu Sareen (R) har lovet at finde penge i folkekirkens fælleskasse, så antallet af grønlandske præster fordobles fra en til to
Grønlændere i Danmark får nu en ekstra præst oven i den ene, som de har haft indtil nu. Kirkeminister Manu Sareen (R) vil finde pengene i folkekirkens fælles kasse, Fællesfonden, og dermed opfylder han et ønske fra mange i Grønland om, at den danske stat også økonomisk tager et medansvar for den kirkelige betjening af grønlændere i Danmark.
LÆS OGSÅ: Thorning vil betale for en grønlandsk præstSom Kristeligt Dagblad skrev den 11. oktober i år, havde Siumuts partileder, Aleqa Hammond, aftalt med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at det skulle undersøges, om den grønlandske præst i Danmark kunne finansieres i Danmark i stedet for fra Grønland.
”Kirkeministerens udspil er et godt skridt i den rigtige retning. Nu viser Danmark, at man gerne vil bruge sine egne penge på at betale for, at grønlænderne kan have en præst eller flere i Danmark. Den grønlandske præst har altid arbejdet under et tidspres, som gør det svært at nå det hele. En ekstra præst vil forbedre sjælesorgen til grønlændere, så den kommer op på et bedre niveau. Det er glædeligt, for det er første gang, at en dansk regering synes, det er vigtigt at være med til at støtte den grønlandske præsteordning,” siger Aleqa Hammond.
I forvejen betaler det grønlandske Selvstyre for den præstelige betjening af danskere i Grønland, så Aleqa Hammond er glad for mere ligestilling.
I øjeblikket er ordningen i Danmark sådan, at den grønlandske præst, Jens Kristian Kleist, hovedsageligt skal tage sig af de grønlændere, som opholder sig ufrivilligt i landet, oplyser Sara Olsvig, som er medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit.
”Derfor synes jeg, at det eneste ansvarlige er, at vi i Grønland betaler for, at de grønlændere, vi er nødt til at sende til Danmark, for eksempel kriminelle og hospitalspatienter, har en præst til rådighed. På den anden side er det også rimeligt, at den danske stat betaler for en præst til de mange grønlændere, som har valgt at bosætte sig i længere tid i Danmark på linje med, hvordan man støtter andre mindretal,” siger Sara Olsvig, som tilføjer, at Inuit Ataqatigiit begyndte dialogen om en udvidelse af den grønlandske præsteordning i Danmark tilbage i tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs (V) tid.
Kirkeminister Manu Sa-reen regner med, at han kan skaffe pengene til en ekstra grønlandsk præst gennem en lovændring til foråret af folkekirkens økonomi. Den betyder, at Fællesfonden i større udstrækning end i dag kan foretage en fuld finansiering af visse præstestillinger. Det har Manu Sareen meddelt Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit, fra Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad