Det er og bliver dog en gåde, at man ikke har kunnet finde tid på DR P1 til de små 20 minutter, som Morgenandagten tager, når programmet P1 Morgen, bestående af indslag om aktuelle politiske og kulturelle emner, kan få lov at brede sig over næsten tre timer. Var der ikke bare et enkelt af disse indslag, som kunne undværes? Oven i købet har man fundet plads til satireindslag ved Omar Marzouk og Anders Lund Madsen på i alt cirka 15 minutter, som virker komplet malplacerede. De to herrer er i øvrigt ikke særlig morsomme. De er bare platte.

Det kan være, at man vil undskylde sig med, at gudstjenesten ikke passer ind i den øvrige ”flade”. Men så vil jeg lige citere redaktionschef Judith Skriver, som har begrundet satireindslaget, som følger:

”Jeg er sikker på, at lytterne vil have godt af at blive rusket lidt ud af vores sædvanlige måde at tænke på…” (”vores” må henvise til radioværterne).

Jeg skal garantere bemeldte chef for, at en daglig morgenandagt ville kunne have ganske samme virkning og ruske lytterne ud af DR-journalisternes automattænkning endda på en noget mere åndfuld måde end ved de platte satireindslag.

I øvrigt kunne et generelt opgør med DR-journalisternes vanetænkning være tiltrængt. Hvem siger, at der skal være nyheder hver time dagen lang på alle programmer? Kunne man ikke nøjes med timenyheder på P1 til og med klokken 8 og så derefter hver anden time resten af dagen? Det er jo den samme nyhedskværn, som gentages, så man dårligt gider høre efter.

Så kunne man flytte gudstjenesten hen til klokken 8.45 og lade P1 Formiddag med Poul Friis begynde klokken 9.10 til sædvanlig tid. Altså ud med Marzouk og co. Ud med radioavisen klokken 9 og ind med gudstjenesten. Keine Hexerei. Kun god vilje.

Men måske handler det om ideologi? En morgenandagt på alle hverdage på DR’s flagskib P1 vil unægtelig signalere til alverden, at Danmark er et kristent land. Det signal ønsker ledelsen på DR 1 åbenbart ikke at sende. Hvor usselt!

Kirsten Sarauw,

Vibevænget 2,

Tisvilde