Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Syv års fængsel for at misbruge børn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv års fængsel for at misbruge børn

41-årig mand fra Esbjerg blev mandag idømt syv års fængsel for omfattende sexmisbrug, vold og trusler mod flere børn gennem hele 23 år. Sagen er kaldt den mest omfattende i Danmark.

- CLAUS FISKER/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

vold | sexovergreb | misbrug | fængsel | trusler | skyldig | Esbjergmanden
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

Esbjergmanden ville ikke selv høre sin dom i retten, da han blev fundet skyldig i sexovergreb, vold og trusler mod syv piger og en dreng

Tre-fire meget grove seksuelle overgreb på sin kun otteårige datter kostede dyrt, da retten udmålte straffen til den 41-årige mand i Esbjergsagen.

Uden selv at være til stede blev manden idømt fængsel i syv år, efter han blev fundet skyldig i at have misbrugt otte af de ti børn, som anklageskriftet omfattede med 32 punkter.

LÆS OGSÅ: Esbjerg Kommune fejlede i sexmisbrugssag

Misbruget, volden og truslerne mod børnene er skete over 23 år, og nogle af de ældste forhold blev manden frifundet for på grund af forældelse. Overgrebene er sket på Sjælland, på Lolland og de seneste mange overgreb i Esbjerg.

Annonce
Retsformanden Niels Petersen sagde, at det ved strafudmålingen har været en skærpende omstændighed, at manden har misbrugt sin datter og andre børn under 12 år.

Mandens datter blev ifølge dommen misbrugt groft og tvunget til analt samleje, mens hun kun var seks-otte år. Det skete, da familien boede i Hvidovre.

”Pigens forklaring har været troværdig,” understregede dommeren og henviste til hendes videoforklaring, der har været afspillet i domsmandsretten for lukkede døre.

Dommen er på næsten 100 sider og konkluderer, at manden har udnyttet sin fysiske og psykologiske overlegenhed og misbrugt andre forældres tillid ved at lade deres børn overnatte hos ham.

Manden må fremover ikke lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig, siger dommen.

Den dømtes forsvarer, Verner Holm, sagde, at den 41-årige ønsker betænkningstid med henblik på eventuel appel. Derudover ønskede han ikke at kommentere dommen.

Anklagemyndigheden havde krævet fængsel i omkring otte år, og dermed har retten stort set fulgt strafkravet, selv om der er sket frifindelse for nogle mindre overgreb og på grund af forældelse.

Sagen mod Esbjergmanden har været karakteristisk ved, at han benhårdt og konsekvent har afvist samtlige anklager i alle retsmøder.

”Børnene må have misforstået noget,” har han talrige gange sagt i retten. Overgrebet mod datteren forklarede han med, at hun skulle have taget sin temperatur.

Den dømte har været fåmælt, men nogenlunde veltalende i sine forklaringer, og han er fremstået som en stor legedreng, der havde børnenes tillid.

I retten i Esbjerg er der blevet afspillet i alt 11 timers videoafhøringer af de mindreårige ofre. Det er sket for lukkede døre.

Sagen kom frem for godt en måned siden. På det tidspunkt havde manden været fængslet i over et år.

I første omgang var sagen totalt ukendt for politikerne i Esbjerg, men siden kom det frem, at Hvidovre Kommune for flere år siden havde sendt en underretning til Esbjerg, da den dårligt fungerende familie flytter dertil.

Underretningen omfattede dog ikke mistanker om, at manden skulle have misbrugt børn seksuelt. For at undgå at krænke den dømtes datter yderligere blev mandens navn ikke oplæst i retten.

Manden skal betale 500.000 kroner i erstatning til otte ofre. Hans egen datter på i dag 13 år skal have en godtgørelse på 125.000 kroner.

Manden blev frifundet for at have misbrugt et par tvillinger./ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Syv års fængsel for at misbruge børn

britt, publiceret d.22/11 11:58 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Syv års fængsel for at misbruge børn
Igen et eksempel på frifindelse pga. forældelse. Den lov bør sløjfes, når det drejer sig om misbrug af børn - selvfølgelig!
7 år er jo ingenting set i forhold, hvad manden har gjort og hvordan han i øvrigt er. Han har benhårdt og konsekvent afvist alle anklager, løjet idet han påstod, at han blot ville tage sin datters temperatur. Han har fremstillet sig selv som en legedreng, og dermed vundet børnenes og mange forældres tillid. Det kan vist kun betegnes som psykopatiske karaktertræk, og selvom han får forbud mod at have børn i sit hjem i mange år - ja, men vil han være under konstant opsyn?
I mine øjne en forargelig mild dom, og jeg formoder ikke, han skal i behandling, så eventuelle fremtidige gentagelser af forbrydelserne kan undgås, for den slags bruger man vist ikke i Danmark. I visse andre lande er behandling en forudsætning for, at man overhovedet kommer ud af fængslet, og der er mange, der nægter og dermed må blive.
Jeg synes absolut, man i Danmark bør sætte beskyttelse af børn forud for hensyntagen til dem, der ødelægger børns liv.
Del Link

Sv. Syv års fængsel for at misbruge børn

1967, publiceret d.22/11 14:44 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Syv års fængsel for at misbruge børn
Britt
Jeg er enige i at straffen er for lav, samt det er krænkene at han blev frifundet i en af sagerne pga af forældelse, men selv om straffen var 25 eller 50 år, så har børn store sår på krop og sjæl efter at været blevet misbrugt faktisk aldrig vil kunne få et helt almindeligt liv som de må bærer rundt på resten af livet med minderne. Som sagt burde manden have lovens strengeste straf.

Kim Thomassen
Del Link

Skrækkeligt

TrineG, publiceret d.22/11 15:50 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Syv års fængsel for at misbruge børn
En passende straf ville være at skære værktøjet af ham. Så kunne han i det mindste ikke forulempe nogen som helst igen.
Del Link

Syv års fængsel for at misbruge børn

Nederby Jessen, publiceret d.22/11 21:43 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Syv års fængsel for at misbruge børn
Jeg er i de fleste tilfælde modstander af at sætte strafferammen op - men når det drejer sig om sexuelt misbrug af børn, så bør den helt enkelt sættes op. Det er uhyggeligt, når nogle mennesker forbryder sig sexuelt mod børn og giver masser af traumer.

I mine 13 år som frikirkepræst i Grønland handlede rigtigt mange sjælesørgersamtaler om sexuelt misbrug. Jeg har lyttet til rigtigt mange mennesker - kvinder og mænd - som er blevet sexuelt misbrugt som barn. Mange er dybt traumatiseret af det resten af livet. Jeg har dog også set mennesker blive sat fri og komme videre med deres liv - men det er bestemt ikke krænekrens fortjeneste.

Sexualforbrydelser bør ikke kunne forældes og strafferammen bør sættes op. Det vidner den aktuelle sag om, men det har andre tidligee sager allerede vidnet om. Nu må politikerne på Christiansborg tage sig sammen og gøre noget ved det.

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​