Musikken i den danske kirke fylder for lidt, og kirkekorene udfordres langtfra nok.

Det mener organist og leder af Den Jyske Sangskole Mads Bille. Og det skyldes blandt andet, at store dele af musikken til gudstjenesterne er komponeret af kirkens egen organist og skrevet som brugsmusik. Men hvorfor ikke gøre som i eksempelvis England, hvor der er tradition for, at landets største komponister skriver kirkens musik, foreslår han.

LÆS OGSÅ: Kirkemusikken tabte kampen med ordet

”Kirkekoret er i dag en instrueret del af menigheden, som støtter menighedssangen og korsvarene. Men koret kan også kaste musikalsk glans over gudstjenesten og oplyse evangelieteksterne på en anden måde, end en prædiken kan. Musikken siger ofte mere end mange ord, og derfor er det synd, at vi ikke bruger den mere og bedre,” siger han.

Af den grund har han nu taget fat i tre af landets store komponister og fået dem til at skrive musik specifikt til foreløbigt tre gudstjenester i kirkeåret begyndende med første søndag i advent. Her har komponisten John Frandsen skrevet et stort præludium til orgel, kor og menighed. Koret synger under nadveren, og salmerne er gennemarbejdet, så menigheds- og korsang går op i en højere enhed.

Det har han gjort, fordi kirken har et reelt behov for at bruge et andet sprog end blot ordet, der i dag er kommet til at fylde alt for meget, siger han:

”Det sanselige element af kirkelivet er i dag gemt for langt væk. Mit håb er, at vi kan genoplive musikken, som engang var ligeværdig med ordet – ikke bare til særlige festgudstjenester, men med tiden også til så mange almindelige gudstjenester som muligt. Jeg tror på, at det vil få flere i kirke. Det vil i hvert fald få dem, der kommer, til at nyde det endnu mere.”

Men det er ikke uden problemer at skrue op for musikken, mener adjungeret professor i dansk salmehistorie Jørgen Kjærgaard. For kommer folk mest for at høre koncert, er intet vundet.