James Lasts orkester til begravelsen

Mine svigerforældre var begge godt på vej til de 100 år, så det var en lettere forvirret svigermor, der tog afsked med sin mand gennem 71 års ægteskab. Min mand kørte min svigermor fra plejehjemmet i kørestol ud til vores ventende bil, og pludselig udbryder hun med meget høj stemme, idet min mand går foran for at lukke hoveddøren op: ”Er du blevet bedemand? Du ligner lige sådan en.”

Vel ankommen til pladserne i kirken kigger hun ud over de fremmødte (kirken var stuvende fuld) og siger ligeledes med meget høj stemme: ”Der er da ikke mange mennesker her.” Under resten af højtideligheden sov hun meget. Men vi andre, der havde hørt hendes udbrud, måtte smile. Resten af højtideligheden forløb godt – bortset fra for mig.

Da præsten skulle holde begravelsestalen, gik kirkesangeren (en ung pige) ud i våbenhuset. Straks efter at præsten var begyndt, lød der de mærkeligste lyde i mit øre (jeg bruger høreapparat), og det varede ikke længe, før jeg blev klar over, at det var James Lasts orkester, der underholdt mig og måske andre med høreapparat slået til på Tele.

Hun havde glemt at slå fra på sin mikrofon. Så det var en begravelsestale med ledsagende stærke rytmer, der blev et af de sidste minder om min svigerfar.

Så jo, man kan sandelig godt finde komiske oplevelser midt i en ellers højtidelig begravelse i folkekirken.

Grethe Meier,

Bergendals Alle 33,

Odense SV