Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen En kirke i takt med tiden på evangelisk-luthersk grund til din ven.
En kirke i takt med tiden på evangelisk-luthersk grund
Er der dømt opbrud i folkekirken? Den sidste weekend i oktober formulerede omkring 70 menighedsrådsmedlemmer deres holdning til det spørgsmål
MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER kan synge. Når mange er samlet, lyder det faktisk ret godt. Og højt. Det kunne erfares, da sådan cirka 70 koldingensiske af slagsen var samlet et døgns tid den sidste weekend i oktober. Der blev sunget igennem fra både salme- og højskolesangbog.
Der var tydeligvis en glæde ved at synge sammen. Men det var ikke kun sange og salmer, vi var samlet om den fredag-lørdag. Det var et kursus, og overskriften var ”Brydningstider?”.
LÆS OGSÅ: Flere kandidater skal hindre, at menighedsråd dør
Spørgsmålstegnet var sat der med velberåd hu. Er det brydningstider for folkekirken? Er der ændringer på vej i den folkekirkelige ordning? Ønsker vi ændringer? Det var noget af det, bestyrelsen for Distriktsforeningen af menighedsråd i Kolding havde indbudt menighedsråd, præster og kirkefunktionærer til at debattere.
Annonce
På programmet var kirkepolitik og sogneproblematik, og det viste sig, at vi i samtalerne, der tog afsæt i de emner, alle forskelligheder til trods ramte stort set de samme toner og ord. Det blev om ikke til skønsang så dog en slags ”fællessang”, som undertegnede i det følgende vil forsøge at gengive.
På kurset besvarede deltagerne tre spørgsmål. I øvrigt de samme, som de blev stillet på Vartov en mandag i september, da tænketanken Frit Forum for Folkekirkens Fremtid blev dannet:
1. Hvad anser du for mest værdifuldt i folkekirkens nuværende virkelighed, og hvordan tror du, det kan fremmes i fremtiden?
2. Hvad anser du for den største hæmsko for folkekirkens virke – og hvordan ser du det imødegået i fremtiden?
3. Hvad nyt håber du på for folkekirken?
Og kære kirkeminister, kirkeudvalg og alle I andre, der træffer beslutninger med indflydelse på folkekirkens fremtid: Af svarene fremgår det, at der sættes stor pris på folkekirkeordningen med forbindelsen mellem kirke og stat.
Der var tydeligvis en glæde ved at synge sammen. Men det var ikke kun sange og salmer, vi var samlet om den fredag-lørdag. Det var et kursus, og overskriften var ”Brydningstider?”.
LÆS OGSÅ: Flere kandidater skal hindre, at menighedsråd dør
Spørgsmålstegnet var sat der med velberåd hu. Er det brydningstider for folkekirken? Er der ændringer på vej i den folkekirkelige ordning? Ønsker vi ændringer? Det var noget af det, bestyrelsen for Distriktsforeningen af menighedsråd i Kolding havde indbudt menighedsråd, præster og kirkefunktionærer til at debattere.
På kurset besvarede deltagerne tre spørgsmål. I øvrigt de samme, som de blev stillet på Vartov en mandag i september, da tænketanken Frit Forum for Folkekirkens Fremtid blev dannet:
1. Hvad anser du for mest værdifuldt i folkekirkens nuværende virkelighed, og hvordan tror du, det kan fremmes i fremtiden?
2. Hvad anser du for den største hæmsko for folkekirkens virke – og hvordan ser du det imødegået i fremtiden?
3. Hvad nyt håber du på for folkekirken?
Og kære kirkeminister, kirkeudvalg og alle I andre, der træffer beslutninger med indflydelse på folkekirkens fremtid: Af svarene fremgår det, at der sættes stor pris på folkekirkeordningen med forbindelsen mellem kirke og stat.
Det gør der, fordi fællesskabet vægtes højt, og fordi vi mener, at gudstjenesterne og det liv, der i det hele taget leves i og omkring vores kirker, er (og skal blive ved med at være) et fristed og hjemsted for alle døbte. Vi ønsker ikke at blive opsplittet i en hel masse små frimenigheder, hvor vi kun er sammen med dem, der mener og tror præcis det samme som os selv.
Det kan godt være, at rummelighedstanken indimellem giver anledning til interne riverier. Det tager vi med. Den nuværende ordning, hvor der er et bånd mellem kirken og staten, ser flertallet af os som en garanti for og bestandig påmindelse om, at vi lokalt er forpligtede på at sørge for, at der er en kirke at komme i for alle medlemmer – også dem, der ikke bruger den så tit.
Måske skal båndet på nogle områder løsnes. Lidt mere frihed og selvbestemmelse kunne vi nok ønske os. Så nogle af os hælder til et kirkeråd af en eller anden slags. Men en form for sammenhænge vil vi helst bevare. Eftersom Folketinget repræsenterer de stemmeberettigede i dette land, repræsenterer de jo også de omkring 80 procent, der er medlemmer af folkekirken.
DET BETYDER IKKE, AT VI BARE vil sidde på hænderne og ikke være med til nogen som helst form for ændringer eller fornyelse. Det er ikke stilstand, vi efterspørger. Jo, nok i strømmen af nye administrative opgaver, der er tilflydt menighedsrådene i så rigt mål de seneste år. Det er simpelthen blevet for meget.
At være menighedsrådsmedlem er en fritidsbeskæftigelse, men der lovgives og udskrives forordninger til os, som var vi professionelle og fuldtids bestyrelsesmedlemmer, arbejdsgivere, bygningssagkyndige, jurister og økonomer.
Det gør det ikke lettere for os at skaffe nye kandidater til menighedsrådene, og det kvæler kreativitet og virkelyst. Som nogle af deltagerne spurgte: Kunne man ikke forestille sig, at det var menighedsrådene, der havde ansvar for udvikling af budgetsystemer med hensyntagen til Kirkeministeriet – i stedet for omvendt, som det er i dag?
En af de sange, en hel del menighedsrådsmedlemmer kan udenad, er derfor den, der handler om en lettelse af de administrative byrder. De vejer for tungt. De tager alt for meget tid og for mange kræfter. Det handler om personale, bygninger, kirkegårdsdrift og den slags. Skal der være overskud til at arbejde for kirkens liv og vækst, som vi lover, når vi tiltræder som menighedsrådsmedlemmer, må der ske en lettelse og forenkling på det område.
Vi vil gerne kunne fortælle kommende menighedsrådsmedlemmer, at de, hvis de træder ind i et menighedsråd, har alle tiders chance for medindflydelse og for at tage medansvar for deres kirke og livet i og omkring den – uden at have dårlig samvittighed. Fordi vi ved, hvor meget af tiden der vil komme til at gå med at tælle penge og se på sten.
Det var altså ikke stilstand, deltagerne på distriktsforeningens kursus efterspurgte. Nogle håbede på en ny vækkelse, en ny Grundtvig til at ruske op i de stivnede former. Andre ønskede sig mere demokrati, og at mange flere ville fornemme, at folkekirken er deres kirke.
Alle håbede på, at evangeliet i fremtiden både forkyndes og høres som vedkommende for en langt større del af det folk, der lægger navn til kirken. Kort sagt: Vi vil være kirke i takt med tiden på evangelisk-luthersk grund.
EFTERFØLGENDE OPSUMMEREDE et af de deltagende menighedsråd deres diskussion med ordene:
”Vi var vidt omkring i vores diskussion om ovenstående punkter. Det vildeste forslag var at nedlægge alle menighedsråd i Kolding Provsti og lade provst og provstikontor styre det hele. Det vil sige ansætte en stab af personale, der kan håndtere Kirkeministeriets, revisorens og fagbevægelsens store krav og udlicitere de øvrige opgaver til private firmaer, eksempelvis anlægsgartnere, rengøringsfirmaer med videre. Det vil resultere i stordriftsfordele, men nok også i en afvikling af folkekirken på sigt. Så resultatet af vores diskussion blev, at vi gerne vil fastholde nærheden og fællesskabet i folkekirken, som den ser ud i dag. Holde liv i det bestående og medvirke til udvikling frem for afvikling, selvom kirken, som forening, har trange kår i øjeblikket, ligesom det også gælder for anden form for foreningsliv.”
Hvis jeg ellers har ramt og gengivet tonen fra kurset nogenlunde rent, vil jeg konkludere, at skulle fællessangen fra de cirka 70 menighedsrådsmedlemmer have et omkvæd, må det handle om en tro på folkekirken som garant for et fællesskab, der gør evangeliet nærværende, hvor mennesker er. Omkvædet skulle understrege, at det vil vi, der er menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkeligt ansatte, arbejde på at blive bedre til at formidle, at vi er.
Der er mange idéer til hvordan. For vi er mange. Og vi er meget forskellige. Det er ikke altid vi synes, at naboen synger helt den samme sang som vi selv, selvom vi er i samme kirke.
Men den fredag-lørdag sidst i oktober var vi enige om, at vi gerne vil bevare folkekirken, og at det gør vi ikke bedst ved bevidstløst at køre videre i samme spor.
Grete Wigh-Poulsen er sognepræst i Sankt Nicolai Kirke i Kolding, bestyrelsesmedlem i Distriktsforeningen af menighedsråd i Kolding Provsti og medlem af styregruppen for tænketanken Frit Forum for Folkekirkens Fremtid
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 4 | Sv. ??? |
Jørgen...
1 time siden |
| 1 |
Humanisme er andet end de... |
Karenerfaren
2 timer siden |
| 1 |
Dem der har skal mere gives |
Steen
2 timer siden |
| 1 | Endelig...! |
F.O.Hvidberg
3 timer siden |
| 7 |
Sv. Skal åndehuller... |
Knud
4 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
