Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen USA vil teste banker for euro-mareridt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA vil teste banker for euro-mareridt

Kommenter Hold mig opdateret

Kan de største amerikanske banker modstå en forværring af krisen i eurozonen og USA? Det skal nu undersøges

Flere af de største amerikanske finanshuse skal nu testes for, hvor godt de er polstret mod et hypotetisk chok, som for eksempel en forværring af gældskrisen i Europa. Testen er led i myndighedernes årlige "serviceeftersyn" af banksektoren.

Forbundsbanken i Washington vil offentliggøre udfaldet af undersøgelsen næste år. Det er især banker med globale handelsaktiviteter som Bank of America, Wells Fargo, Citigroup, Goldman Sachs, JPMorgan Chase og Morgan Stanley, der skal kigges efter i sømmene.

- Forbundsbanken er tydeligvis bekymret for det europæiske tema. I en tid med mange bekymringer er der behov for gennemsigtighed, siger bankanalytiker Nancy Bush fra SNL Financial, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forbundsbanken vil blandt andet undersøge, hvor godt de nævnte banker samt 13 andre er i stand til at modstå store udsving på de europæiske rentemarkeder samt en yderligere forværring af den amerikanske økonomi.

Annonce
I bankens hypotetiske scenarie stiger ledigheden i USA til 13 procent (aktuelt er den på godt 9 procent, red), mens bruttonationalproduktet falder med hele otte procent.

Formålet er at få klarhed over, om bankerne har kapital nok til at overleve i den situation. Forbundsbanken vil orientere bankerne om resultaterne den 15. marts 2012. Hvornår offentligheden får kendskab til udfaldet, vides endnu ikke.

Kreditvurderingsselskabet Fitch advarede for nylig om risikoen for, at de amerikanske banker kan blive hårdt ramt af gældskrisen i Europa. De seneste år er bankerne blevet langt mere aktive i Europa end tidligere, og dermed er sårbarheden øget.

Fordelen ved den såkaldte stresstest er, at offentligheden får indblik i, hvor robuste bankerne i virkeligheden er.

- Det er positivt med den her test, og mange investorer vil bruge resultaterne i deres vurdering af bankernes levedygtighed, siger en investeringsekspert.

Frygten for amerikanske selskabers eksponering mod Europa blev forstærket, da finanshuset MF Global kollapsede den 31. oktober efter det kom frem, at selskabet havde investeret stort i europæiske statsobligationer.

I sommer blev 90 europæiske banker, blandt andet fire danske, stresstestet. Blandt de otte banker, der dumpede testen, var fem græske og to spanske. De danske banker bestod eksamenen uden problemer.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​