Den nye kirkeminister er med sit lovforslag, der gør det muligt for homoseksuelle at blive viet i Folkekirken i gang med at splitte den danske folkekirke.

Samtidig bryder den nye regering årtiers tradition for at man i Folketinget ikke blander sig i Folkekirkens indre anliggender, herunder ritualerne.

LÆS OGSÅ:  Per Ørums blog

Kristendemokraterne har sammen med Dansk Folkeparti, som de eneste partier konsekvent sagt nej til det angreb mod Folkekirken både i forhold til den tidligere regering og i forhold til den nuværende.

Konsekvensen og rækkevidden af Kirkeministerens forslag er lige nu svært at gøre op. Jeg frygter det værste. Under alle omstændigheder er det opgør med den nuværende ordning mellem Folkekirken og Folketinget, som vil lide uoprettelig skade.

Ordningen mellem Folketinget og Folkekirken byggede på gensidig respekt, og en klar forståelse for hvem der er herre i hvilket hus. Denne forståelse og respekt er nu brudt af den nye regering.

På baggrund af den nye situation er der ingen vej uden om en forfatning for Folkekirken. En forfatning der klart beskriver hvilke spørgsmål, der afgøres af Folkekirken selv, herunder naturligvis ritualerne. En forfatning som klart sætter grænser for, hvad forskellige politiske strømninger i Folketinget vil presse ned over Folkekirken.

En sådan forfatning er ikke ensbetydende med at kirke og stat skal skilles ad. Vi må fortsat kæmpe for at holde sammen på den fælles folkekirken, selvom at et politisk flertal har smidt en bombe ind under den.

En forfatning skal være folkekirkens værn mod skiftende strømninger i det danske folketing, og give den stabilitet som så let kan trues.

Det er kirkeministerens seneste tiltag et godt eksempel på til både skræk og advarsel.