Ifølge tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, mangler regeringen at komme med svar på afgørende spørgsmål, hvis homoseksuelle skal vies i kirken. Foto
- Arkiv
Birthe Rønn Hornbech |
24. november 2011
Regeringens store fokus på lighed er blevet en skadelig ideologi, der gået for langt, mener tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech
Det er ikke til at finde ud af, hvad regeringen vil i spørgsmålet om kirkelig velsignelse/indgåelse af registreret partnerskab/ægteskab.
LÆS OGSÅ:
Hver fjerde præst er imod homovielserVi har i 20 år haft begrebet registreret partnerskab i lovgivningen. Par kunne få registreret partnerskabet på rådhuset, men ikke i kirken. Siden har der i folkekirken været en diskussion, og opfattelsen har været glidende. En del præster har forestået en såkaldt kirkelig markering.
For at få rede på de kirkelige holdninger nedsatte jeg som kirkeminister et udvalg, der skulle beskrive de forskellige holdninger til spørgsmålet. Udgangspunktet var den gældende lov om registreret partnerskab, medens udvalget ikke skulle beskæftige sig med et scenarie om, at der skulle ske en ændring af begreberne ægteskab og registreret partnerskab. Under den forudsætning var det, at udvalget afgav betænkning, der blev sendt i bred høring.
Som ventet viste høringssvarene ligesom betænkningen, at der er forskellige opfattelser i folkekirken, men at der er sket en gevaldig udvikling i retning af at tilbyde indgåelse af registreret partnerskab i folkekirken med juridisk gyldighed.
Spørgsmålet er først og fremmest et lovgivningsanliggende. Men da vi ikke har en statskirke, fandt jeg det meget vigtigt at høre de kirkelige aktører, ikke mindst mindretallene. Samtidig bad jeg om, at der blev udarbejdet et ritual. Men det er klart, at et ritual med juridisk gyldighed ikke er noget, folkekirken kan bestemme. Vi har ikke en kirkestat som visse muslimske stater. Derfor kræver det naturligvis en lov, før folkekirken kan tilbyde et ritual om indgåelse af registreret partnerskab med juridisk gyldighed.
Nu blander regeringen imidlertid det hele sammen. Formentlig på grund af total uvidenhed om, hvordan forholdet mellem Folketinget og folkekirken fungerer. I går meddelte regeringen nemlig, at den er klar med et lovforslag, der ikke ændrer lov om registreret partnerskab, men ændrer ægteskabsloven. Samtidig taler kirkelige aktører videre, som om det alene drejer sig om ritualet, og som om forudsætningerne ikke var ændret, siden betænkningen om registreret partnerskab blev afgivet. Det er intet mindre end en gang rod.
Hvis regeringen ændrer forudsætningerne, er det klart, at forudsætningerne i betænkningen er totalt bristet. Ligesom forudsætningen for mange, der har været positive over for kirkelig indgåelse af registreret partnerskab, er totalt ændret.
Dertil kommer, at regeringen nok har taget munden noget for fuld, når man udnævner den 23. november til en historisk dag. Mon man nu ikke lige skulle undersøge juraen først? Der er jo masser af love, der skal kigges efter, hvis man vil afskaffe begrebet registreret partnerskab (eller skal det stadig være et valgfrit alternativ for dem, der ønsker det?).
Af ægteskabet flyder en lang række retsvirkninger, som alle skal gennemgås med henblik på at undersøge, hvordan disse mange love, der henhører under forskellige ministerier, skal udformes. For eksempel er der jo en del love, der opererer med begrebet barsel og fødsel og begreberne far og mor for blot at nævne det, der springer mest i øjnene. Skal disse begreber mon så udgå eller også gælde for homoseksuelle?
Det hele ender let i vrøvl, og det vil vise sig, at den såkaldte historiske dag måske ikke bliver den 23. november, men tværtimod lader vente på sig, hvis lovgivningen skal være grundigt gennemtænkt og holdbar.
Derudover må folkekirken have mulighed for at tænke forfra under de helt ændrede forudsætninger. Det er ikke nogen lille sag, og sagen er da også i alle måder ideologisk. Ideologisk i et omfang, der i det lange løb både vil skade homoseksuelle og andre mindretal.
Regeringen nærer en indædt afsky for forskelle. Man accepterer slet ikke, at det at være homoseksuel er noget andet end at være heteroseksuel. Derfor må der kun være en slags seksualitet, der skal rummes inden for en eneste ordning, nemlig ægteskabet, uagtet et homoseksuelt par ikke kan leve op til det helt grundlæggende i definitionen af et ægteskab, nemlig at være to køn, der kan mangfoldiggøre verden.
Jo mere lighedstyranni, man vil tvinge igennem, jo mere vil det fremgå, at der netop er den væsentlige forskel, at homoseksuelle ikke kan sørge for, at slægten videreføres. Det er efter regeringens opfattelse en mangel, man ikke vil være bekendt. Derfor skal den dølges i paragrafformuleringer, der ikke har med virkeligheden at gøre.
Der er i virkeligheden tale om en forråelse i synet på det enkelte menneske, når forskellene skal skjules, og det vil på længere sigt betyde, at respekten over for forskelle og navnlig over for mindretal bliver ringere.
Det enkelte menneske respekteres ikke mere som et individ, der kan være anderledes end flertallet. Vi bliver alle et eksemplar af arten homo sapiens. Mennesket nedskrives til en biologisk størrelse.
Der truer os i tiden
en ond, usynlig magt:
vor egen sikre viden,
som sprængte med foragt
den skænkede natur
og nedskrev Adams billed
til skyggen på en mur.
(Ole Wivel)
Birthe Rønn Hornbech er medlem af Folketinget for Venstre og tidligere kirkeminister
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad