Tilværelsens ulidelige sværhed

Asghar Farhadis ”Nader og Simin – en separation” modtog Guldbjørnen ved den seneste filmfestival i Berlin. –

- Camera Film.

Læs også

flexblock

Tema

Filmanmeldelse

Iran

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Søren Hermansen | 24. november 2011

”Nader og Simin – en separation” er en fremragende iransk film om tilværelsens svære valg og menneskets tilbøjelighed til at lyve

For snart en del år siden skrev Milan Kundera romanen ”Tilværelsens ulidelige lethed” om det unge par Tereza og Tomas, der midt under det tjekkiske forår i 1968 lever og bøvler med deres liv. Tomas siger på et tidspunkt: ”Ulidelig let er det enkelte menneskeliv – let som en fjer, som svævende støv, som det, der er borte i morgen”.

LÆS OGSÅ: Iransk drama vinder Guldbjørnen i Berlin

Nu mange år efter i 2011 i Teheran i Iran lever og bøvler Nader og Simin med deres liv. De har gode job, men deres tilværelse er alt andet end let. Der er hele tiden moralske valg, som skal træffes – og de lyver lige så meget som den tjekkiske parallel.

I begyndelsen ser vi dem hos en skilsmissedommer. Simin har søgt skilsmisse fra sin mand, Nader, fordi han ikke vil emigrere fra Iran.

Hun har søgt udrejsetilladelse for hele familien, der ud over de to forældre består af den 11-årige datter Termeh. Simin synes ikke, Iran kan give hendes datter ordentlige fremtidsmuligheder. Nader kan ikke rejse, fordi hans gamle far, der bor hos dem, er syg af alzheimer.

Annonce

”Din far ved ikke, han har en søn. Du kan da sagtens rejse!” siger Simin til Nader, hvortil han svarer: ”Nej, men jeg ved, at jeg har en far!”. Simin kan ikke få sin datter med ud af landet, hvis ikke Nader rejser med. Hvad skal Nader vælge? Konen og datteren eller faderen? Han bliver i Iran, og konen flytter fra ham.

Hvad skal han så gøre med den demente far, når han er på arbejdet? Han ansætter Razieh, der er gift og har en datter på cirka fem år, men Razieh har bare ikke fortalt sin mand, at hun har taget arbejde, så hun må lyve over for ham.

Må hun påtage sig arbejde hos en frasepareret mand? Og må hun påtage sig at vaske en gammel mand, der har tisset i bukserne? Der er hele tiden moralske spørgsmål, der skal tages stilling til. Det, der begyndte som et ønske for Simin om at forlade landet, får langtrækkende konsekvenser. Det er dette forløb, filmen mesterligt beskriver.

Da Razieh en dag ser sig nødsaget til at forlade den gamle demente mand og tage til læge, efterlader hun ham alene bundet til sengen. Tilfældigvis kommer Nader tidligt hjem og finder sin gamle far liggende på gulvet. Det gør sønnen rasende, og han smider Razieh ud, da hun kommer tilbage. Han skubber hende ud ad entredøren med det resultat, at hun falder ned ad trappen.

På hospitalet aborterer Razieh. Hvad forårsager denne abort? Raziehs mand, der er økonomisk på spanden, beskylder straks Nader for at have slået hans barn ihjel. Desuden forlanger han blodpenge som erstatning for tabet – og så kører retssagen. Nader risikerer tre års fængsel.

Vi følger retssagen, hvor alle lyver. De er ikke usympatiske, men skildres med stor forståelse. Man sidder tryllebundet til dette dagligdagens drama, hvor sandheden forsvinder imellem os, og hvor løgnen går i svang.

Det kunne lige så godt have fundet sted i Danmark. Man ihukommer Paulus’ ord fra Eferserbrevet om at aflægge løgnen og tale sandheden – og tænker, at det ville her have stoppet konflikterne, og tilværelsen ville derved være knap så ulidelig.

Nader og Simin – en separation. Iran 2011. Instruktion: Asghar Farhadi.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock