Flygtninge, der sendes hjem, ved ikke nok om situationen i deres hjemland
- Stig Stasig/Scanpix Denmark
Katrine Barslev |
24. november 2011
Siden 2008 har afviste, irakiske asylsøgere i Norge fået en sum penge for at rejse hjem, samtidig med at de bliver tilbudt etableringshjælp. Det er en værdig måde at vende hjem på, men irakerne får ikke nok information om situationen i hjem-landet, viser ny rapport
Gennem de seneste tre år har Udlændingedirektoratet i Norge informeret afviste irakiske asylsøgere om muligheden for at vende frivilligt tilbage med hjælp fra staten.
Det har 1100 irakere indtil videre taget mod under programmet ”Information, tilbagevenden og re-integration af irakere til Irak”, og 113 af dem er med i en ny rapport fra forskningsinstituttet Chr. Michelsen Institut.
LÆS OGSÅ: Flygtninge skal behandles værdigtDet norske institut kom med rapporten i går efter i to år at have interviewet irakiske asylsøgere, som frivilligt var vendt tilbage til hjemlandet efter at have fået afvisning på asyl i Norge.
Det mest interessante resultat i rapporten er ifølge leder af arbejdsgruppen og vicedirektør ved Chr. Michelsen Institut Arne Strand, at mange af de hjemvendte irakere mødte en helt anden situation, end de havde forestillet sig.
”75 procent svarede, at forholdene var meget forskellige fra, hvad de forventede. Der er nogle positive tendenser, idet 38 procent af dem, der ender i irakisk Kurdistan, mener, at de er gået glip af noget ved at flygte, fordi der er kommet langt flere muligheder i den region af landet. Men størstedelen – især i Bagdad – mener, at situationen var blevet forværret i forhold til det, de troede, de ville møde,” siger Arne Strand.
Han peger på, at en del af asylsøgerne før rejsen til hjemlandet blev spurgt om deres forventninger, og der svarede 79 procent, at de følte sig godt informeret. Det er problematisk, at tre ud af fire møder en anderledes tilværelse end forventet, mener Arne Strand.
”Den påfaldende store uoverensstemmelse mellem deres forventninger og virkeligheden tyder på, at de ikke bliver godt nok forberedt før afrejsen. De efterspørger for eksempel muligheder for jobtræning, så de kan komme i gang med at forsørge sig selv hurtigst muligt,” siger han.
Det er Norsk Organisation for Asylsøgere, NOAS, enig i. Konsulent og socialantropolog Ingvald Bertelsen peger på, at manglende oplysninger kan få konsekvenser.
”Det bliver svært at få hverdagen i gang, hvis man vender hjem til et land i kaos. De skal forberedes mentalt på, hvad der møder dem i forhold til det sociale netværk, sikkerhed og jobmuligheder. Det er vigtigt at få den støtte, for ellers bliver de bare ansporet til at flygte igen,” vurderer han.
Rapporten er den første af sin slags i Norge, og Arne Strand peger på, at modellen med at give afviste asylsøgere en sum penge for at vende hjem generelt har vist gode resultater.
”Asylsøgerne har fået en afvisning, men med dette program får de mulighed for selv at styre hjemrejsen på en kontrolleret og værdig måde. Det er positivt, for de sidder ikke på et center og venter på at blive hentet. Dermed bliver det lettere at returnere, og pengene betyder, at de kan få en god start,” siger han.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad