Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den italienske fredsmager til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den italienske fredsmager

Italiens nye minister for udvikling og integration, Andrea Riccardi, er især kendt som grundlægger af Sant’Egidio-broderskabet, som har spillet en central rolle som fredsmægler i nogle af verdens mest blodige konflikter. –

- Alberto Pizzoli/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Grundlæggeren af det katolske broderskab Sant’Egidio, Andrea Riccardi, er ny minister for udvikling og integration og en af flere erklærede katolikker i Italiens nye regering

Katolikkerne er tilbage i den italienske regering. Efter de skandaleramte år med Berlusconi er det ikke blot den økonomiske seriøsitet, der vender tilbage med Mario Montis nye regering, men også katolikkerne. Otte nye ministre har mere eller mindre direkte bånd til kirkelige organisationer. Og blandt dem er den nye minister for udvikling og integration, Andrea Riccardi, ubestridt den mest kendte.

”Han har Italiens mest omfattende internationale telefonliste”, er det blevet sagt om den 61-årige professor i kristendommens historie ved Sapienza-universitetet i Rom.

LÆS OGSÅ:  Nej til religionsdialog er selvmord

For Andrea Riccardi er ikke blot en anerkendt akademiker med speciale i afdøde pave Johannes Paul II’s tænkning. Han er især kendt som grundlæggeren af Sant’-Egidio-broderskabet, der har spillet en central rolle som fredsmægler i nogle af verdens mest blodige konflikter.

Annonce
Andrea Riccardi var kun 18 år, da han i 1968 dannede et katolsk, humanistisk broderskab i det dengang fattige Trastevere-kvarter i Rom. Den lille gruppe af idealistiske unge fik tildelt lokaler i Trasteveres Sant’Egidio-kirke, og navnet blev hængende, da broderskabet langsomt blev kendt, i første omgang for sit arbejde blandt de fattige i Rom.

Inspireret af broderskabet i Rom og dets humanistiske budskab skød andre grupper op i Italien og i Europa, og religionsdialogen blev et andet af Sant’Egidios varemærker. I dag har broderskabet afdelinger i 73 lande, hovedsagelig i Europa, Latinamerika og Afrika, hvor broderskabet blandt andet har lanceret projektet Dream, der skal sikre de fattigste adgang til aids-behandling.

Sant’Egidio har også siden 1986 været vært for de årlige interreligiøse møder i Assisi, som blev lanceret af pave Johannes Paul. Men det er som fredsmægler i en række internationale konflikter, at Andrea Riccardi og Sant’Egidio for alvor er blevet kendt. Broderskabet spillede en afgørende rolle ved fredsslutningen i Mozambique i 1992. Broderskabet har også været mægler i Guatemala, Elfenbenskysten og Niger. Derimod mislykkedes forsøget på at skabe fred i den algeriske borgerkrig mellem militærstyret og de islamiske terrorister; et initiativ, som blev stærkt kritiseret af Algeriets katolske ærkebiskop, Henri Tessier.

Som minister for både integration og den italienske bistandsindsats får Andrea Riccardi brug for alle facetter af sin karriere.

Som han selv sagde efter sin udnævnelse:

”Engagementet for den sociale sammenhængskraft, for den nationale integration og for international bistand er en del af min kultur og mine erfaringer. Jeg håber, de kan gøre gavn.”

b.pedersen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​